Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
BEHGENS BY.
afsatte ham fra embedet. Af de verdslige domstole blev han dømt
fra livet, hverefter han blev halshugget i 1619.
Latinskolen optog i det 16de aarhundrede disciple af alle
aldre, og undervisningen var gratis, men der var dog smaa
privatskoler i byen; forfatteren af «Den norske so» klager over disse
skoler, som han mener er til skade for den «store skole» og
derfor bør afskaffes. Allerede i 1571 nævnes der en pigeskole i
Bergen, den første i Norge. Den holdtes af Barbara, Edis smeds
kone, og der lod mag. Absalon Pederssøn sin datter Susanna
undervise.
Eleverne i Bergen kaldtes i det 16de aarhundrede mest
peblinger, en benævnelse, som og anvendtes om de ældre disciple,
der ellers kaldtes skoledegne.
De trængende elever flk hjælp af skolen, ikke blot til bøger
og skolesager, men og til mad og klæder, og skolen brugte
forskjellige midler til at skaffe denne hjælp.
En gammel skik, som endnu var i brug i det 16de
aarhundrede, var den saakaldte sognegang. Skolemesteren gav nogle
elever tilladelse til at gaa rundt i visse landssogne og bede om
hjælp til klæder og underhold.
I Bergen indsamledes milde gaver til skolen. Et sangkor
paa 12 elever, kaldt Davidsdegne, sang om søndagen latinske
salmer rundt i byen, hvilket lønnedes med pengegaver. Paa
helligaftenerne drog de sangere, som kaldtes diskanten, om i
gåterne med sin bøsse. Fredrik II gjorde ved en forordning af
1588 dette tiggeri til et privilegium for eleverne ved
latinskolen.
Fredrik II tog sig ogsaa paa anden maade af de fattige
disciple i Bergens skole. Efter gavebrev af 28de juni 1575 skulde
en aarlig «genant» udredes «af slottet», d. v. s. af lensherren
paa Bergenhus, til 12 trængende elever. Denne genant bestod
af fødevarer: 48 tønder mel, 60 tønder malt, 60 skippund humle,
12 løber smør, 18 nautekropper, 36 sider flesk, 40 voger
bergefisk, 1 læst sild, Vä læst torsk, 6 tønder gryn, 1 skippund
tiendeost og desuden i penge 12 mark til sko. Biskopen, præsterne
og skolemesteren skulde modtage varerne og bestemme, hvor
bespisningen skulde foregaa, samt udvælge personerne.
Alle disse fødemidler kan neppe være bestemt alene til
fortæring af 12 elever i et aar.
Udenfor skoletimerne tog eleverne del i skolekomedierne,
som andet sted omtalt. Det var den latinske literaturs
dramatikere, Plautus og Terents, som spilledes paa latin. Opførelsen
var paa en maade en del af undervisningen, og rektoren
forestod det hele. Ogsaa byens folk modtoges som tilskuere. Senere
flk man komedier paa modersmaalet. Som oftest hentede disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
