Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
BEHGENS BY.
Der var flere private skoler, baade danske og tyske, og der
er flere eksempler paa, at man lod norske gutter først gaa i den
tyske skole. I 1617 udstedte øvrigheden en forordning om disse
danske og tyske skoler.
I en forordning af 1632 nævnes pigebørns undervisning,
hvorom der ellers høres lidet i hine tider. Der omtales ærlige
kvindfolk, som lærer pigebørn at sy, kniple, læse.
Bergens kathedralskole har gjentagne gange brændt. Geble
Pederssøns skole brændte 1582. Der byggedes igjen, men
allerede 6te april 1623 brændte den nye bygning. Midlertidig blev
skolen anbragt i Domkirkens rummelige kapitelhus (sakristiet),
efterat dette var sat i brugbar stand efter branden.
Latinskolen blev atter opført af tømmer paa samme sted
som før, nord for kirken. Den nye bygning brændte i den
frygtelige ildebrand den 5te juli 1640.
Da baade Domkirken og Korskirken havde lidt meget af
branden, holdt man for det første skole i Nykirken. Saasnart
Domkirkens kapitelhus atter kom i brugbar stand, henlagdes
undervisningen did. Endelig blev i 1642 den nye skolebygning
nordenfor Domkirken færdig; den gjorde tjeneste i 60 aar, indtil
den brændte ved den store ildebrand i 1702.
Efter branden i 1702 byggedes den nye skolebygning af
mursten, noget som paa den tid var en sjeldenhed i Bergen.
Den blev indviet den 17de november 1706 med en latinsk tale
af rektor. Men allerede efter 30 aars forløb var dette skolehus
saa brøstfældigt, at der maatte foretages en gjennemgribende
reparation.
I den første del af det 18de aarhundrede stod det daarlig
til med Bergens latinskole. I 1719 var der i hele skolen kun
20 elever, fordelt paa 5 klasser.
Paa denne tid, da kathedralskolen laa i dødvand, begyndte
Ole Camstrup en privat latinskole, som ansaaes for bedre end
latinskolen. Han begyndte sin skole omkring 1715 og holdt ved
med den i 30 aar.
Kathedralskolen kom sig op igjen under Jakob Steensen som
rektor.
Da Erik Pontoppidan i 1748 blev biskop i Bergen, henvendte
rektor Steensen sig til ham med forslag om at faa istand en
stiftelse, hvor de elever, der ikke havde hjem i Bergen, kunde
bo sammen. Den stiftelse, som kom istand, blev noget mere,
idet der oprettedes Seminarium Fridericiannm, som blev ikke
blot et herberge, men og en læreanstalt, som andet sted omtalt.
Pontoppidan klagede over elevernes frie og frække
levemaade. Midt i skoletiden hændte det, at de færdes paa
saadanne steder, hvor de aldrig burde findes. «Ja saavidt gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
