Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
BEHGENS BY.
loftet til arbeidssal for træsløid og kjælderen til smedeværksted
for metalsløid.
Da sløid var blevet fag ved Bergens folkeskole i 1892,
omdannedes sløidskoleu, som nærmest var anlagt for børn, til en
haandværksmæssig fagskole, bestemt til uddannelse af gutter og
unge mænd for det erhvervende haandværk.
I 1895 aabnedes en fagskole for træindustri.
I 1897 bevilgede bystyret til en fagskole for træ- og
metalindustri, og ligesaa gav storthinget bevilgning. Da der i 1898
af samlaget var bevilget til arbeidsmaskiner for metalværkstederne,
kunde skolen begynde med nye kurser i 1898 med 6 elever i
afdelingen for træindustri og 18 elever i afdelingen for
metalindustri. Samtidig antog skolen navnet Bergens fagskole for
træ-og metalindustri.
Skolen meddeler i afdelingen for træindustri undervisning
for møbelsnedkere, bygningssnedkere, tømmermænd, dreiere og
lignende; i afdelingen for metalindustri meddeles undervisning
for smede, mekaniske arbeidere og maskinarbeidere der gives
praktisk fordannelse for maskinister, blikkenslagere, kobbersmede,
gjørtlere og lignende.
Industri- og liaaiidgjeriiingsskoler. De af Kristian IV
oprettede «børnehuse» var nærmest industrielle etablissementer i
fattigvæsenets tjeneste.
Et «børnehus» blev oprettet i Bergen i 1647; senere blev
det omdannet til «manufakturhus», som beskjæftigede voksne og
forældreløse børn. I 1744 blev anstalten foruden fabrik tillige
en tvangsarbeidsanstalt; i 1777 flk mestrene ved Bergens tugt- og
manufakturhus ret til at tage børn i lære for at gjøre dem til
svende; denne ret blev først ophævet ved haandværksloven af
15de juli 1839.
Overlærer Bohr fik i 1827 oprettet en «haandgjerningsskole»
(for et par hundrede elever), som virkede som egen skole, indtil
haandarbeidsundervisningen ved folkeskoleloven af 1889 og loven
om høiere almenskoler af 1896 blev optaget som fag i børneskolen.
Frøken Anna Kreetz’ industri- og husflidslærerindeskole i Bergen,
hvilken var understøttet af ståt og kommune, begyndte i 1883
med to afdelinger og var igang til sommeren 1897; i 12 aar
havde den ialt 718 elever.
Denne skole efterfulgtes af Bergens kommunale kvindelige
industriskole, som begyndte i 1899.
Skolen bibringer unge piger færdighed i kvindelig
husflids-virksomhed. Skolen har kurser i linsøm, stopning, lapning,
kjolesøm, syning af gutteklæder, strikning med haand og maskine samt
fransk strygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
