Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
BEHGENS BY.
Borgervæbningen havde paa denne tid foruden befal ca. 600
mand. Den var daarlig bevæbnet, geværerne var gamle og af
forskjellig kaliber, tildels uden bajonetter. Man flk fra Bergenhus
arsenal udleveret 575 brugbare geværer, ligesom det frivillige
borgerlige artilleri flk laant 142 sabler af den bataviske republik,
idet et hollandsk krigsskib nylig var desarmeret i Bergen.
Bergen blev i 1801 grebet af forsvarsiver og krigsbegeistring.
I 1802 var interessen mindre. Det frivillige artillerikorps
opløstes af sig selv. Kommandanten paa Bergenhus, Hesselberg,
skriver om borgervæbningen i 1802, at dens militære kundskaber
indskrænkede sig til at præsentere gevær, lade og skyde.
I 1807 bestod borgervæbningen af 14 officerer, 36
underofficerer, 28 spillemænd og 426 borgere.
Da krigen brød ud i 1807, blev det borgerlige artilleri helt
reorganiseret. Det bestod af 3 kompanier med en samlet styrke
af 20 officerer, 60 underofficerer og 404 menige.
I 1812 udarbeidedes nyt reglement for borgervæbningen,
hvilket blev konfirmeret i 1814. Reglementet holdt sig i det
væsentlige uforandret, til borgervæbningen blev ophævet i 1881.
Der var 1 infanteribataljon og 1 artilleribataljon.
De, som tog borgerskab, skulde rekrutere infanteribataljonen.
Kjøbmænd og embedsmænds sønner, haandværkssvende,
skriverkarle og handelsforvaltere udgjorde artilleribataljonen.
Krigen i 1814 foraarsagede for borgervæbningen et øget
vagthold og eksercis.
Den 1ste mai 1818 blev et ridende korps under navn af
«Bergens ridende borgergarde» organiseret.
Det skulde være et ridende politikorps, bestaaende af 24
personer, hvis antal ikke maatte forøges, men vel formindskes.
Politimesteren var korpsets chef.
Korpset bestod af velhavende unge mennesker, der selv
kjøbte uniform, hest og hele udrustning mod at være fri for
anden militær tjeneste.
I 1819 fik korpset navn af «Bergens kongelige
borgergarde».
I 1824 ophørte politimesteren at være korpsets chef. Chefen
udnævntes af kongen og fik titel af ritmester.
Korpsets hovedopgave blev at eskortere kongelige personer,
hvilket skede et par gange.
De red af og til paa Aarstadsletten og paa Sydneshaugen,
der hvor nu Johanneskirken ligger, og hvor der var en ridebane.
Den elegante uniform gjorde, at adgangen til garden var
eftertragtet af byens flotte kavalerer.
Ved kong Oscars besøg i Bergen i 1879 var det sidste gang
garden fik anledning at vise sig. Til besøget var anskaffet nye,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
