- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
45

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOI.KNING.

45

regn hjalp til. Men paa almen ni nger og aabne tomter og i
kroge, hoper og fjærer laa der feieskarn og affald fra
husholdningerne. Svinene gik frit omkring og ernærede sig af
affaldsdyngerne. Der var nok politiforordninger, men folk fandt, det var
letvindt at skille sig ved det overflødige paa den nærmeste plads.
Huseierne selv skulde ordne al renovation fra husene.

Klosetterne var paa gaardspladsen, ofte nær brønden. Under
klosetterne var en binge eller i de senere tider en løs beholder.
Tømningen kunde ske ved natmanden, som besørgede
renovationen efter den offentlige takst, eller ved en kjører, som da
skilte sig ved det hele, som han bedst kunde. Sjeldnere
hentedes affaldet af omegnens bønder. Nogle steder anbragtes
klosetter over en tørmuret veit, som skulde føre stoffene til
Vaagen eller Lille Lungegaardsvand ; i tørre tider gik veitene tæt,
saa man maatte bryde dem op.

Omkring 1824 skriver Sagen og Foss, at huseierne feiede
sine gatestykker omhyggelig hver lørdag. Men hvor havegjærder,
kjældere og andre slige bygninger stødte til gåterne, var der
store mængder ækle og stinkende skarndynger.

I 1833 klages der over, at der hver nat førtes maaske flere
hundrede skarnkasser fra bryggerne til sjøen, hvor de opfyldte
Vaagen med uhumskheder.

Starvhusgaterne ved Lille Lungegaardsvand var et af de
usundeste steder i byen. Her havde skomagerne i 1624 indrettet
sit starvhus, og siden den tid laa her en række garverier rundt
vandet. De manglede som oftest ordnet afløb, og da
vandtilførselen var knap, kunde det gaa paa livet løs, naar «surbrøndene»
skulde oprenses. I dette strøg finder man nu i en vis dybde
et lag af garverbark. Paa østsiden af vandet blev garverboderue
fjernet efter branden i 1855; de paa Nygaardssiden blev
eksproprieret ved Vossebanens anlæg.

I 1839 ansattes en fast renovatør.

Faa forskjellige steder ved Vaagen var der skarnbrygger
med skarnprammer og paa land skarnkister. Hid bragte
natmanden natrenovationen fra de huse, hvor ikke de private selv
besørgede det. Tjenestepigerne bragte i regelen dagrenovationen
til prammene. Et par gange i ugen blev prammene slæbt ud
paa fjorden og tømt. Der var ogsaa søppelpladse paa land, f. eks.
«udstyrtningsstedet» paa Fredriksberg, «Præsidentdungen» nær
det gamle museum ved Lille Lungegaardsvand og flere.

Ved Skuteviken kastedes latrinstoffene i fjæren, men i Stølen
og i Fjeldet gik det i elvene. Enhver aaben, ubebygget plet
blev til skarnplads. En del steder var der paa gaardspladsen
en «bosskasse», hvis indhold kunde henligge ugevis, før den
tømtes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free