Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
BERGENS BY.
I Bergen blev vakcinationen anvendt i 1802 af stadsfysikus
Buchner, og i 9 uger vakcineredes ca. 1000 børn (O. Malm,
Kopper og vakcination i Norge).
Vakcination har dog ikke været almindelig i 1811; thi da
var der en sterkt udbredt koppeepidemi i Bergen, og den bortrev
mange.
1 1811 døde i Bergen 854 personer, men der blev kun
født 484, medens i almindelighed de fødtes antal aarlig har
oversteget de dødes med nogle procent.
Sandsynligvis fra denne epidemi skrev sig de fleste koparrede
ansigter, som man kunde se hos ældre folk i 1850—60-aarene i
Bergen.
Jenners opdagelse af vakcinationen har beskyttet
menneskeheden mod en af dens værste svøber.
Af de store verdensfarsotter er det i det 19de aarhundrede
kun den asiatiske kolera som har optraadt som større epidemi.
Vinteren 1848—49, koleravinteren, herjede kolera over hele
Nordeuropa. Den Ilte december 1848 begyndte koleraen; da døde i
Bergen pludselig efter 10 timers sygdom en vaskerkone, der
havde vasket tøi efter en paa et hollandsk fartøi død passager.
En sundhedskommission traadte sammen, og byen blev delt
i 6 distrikter; der blev ansat 6 koleralæger; desuden flk hver af
kommissionens medlemmer et omraade at føre tilsyn med. Der
blev oprettet lasaretter i almueskolen «Kristi krybbe» (60 senge),
paa «Sukkerhuset» (40 senge) og i logen «Den gode hensigt»
(100 senge). Sygdommen naaede sit toppunkt i slutningen af
januar maaned. Der blev anmeldt nogen og tredive tilfælde om
dagen.
Den aftog i februar—marts, og det sidste tilfælde indtraf
Ilte april. Ialt blev der anmeldt 1024 tilfælde med 605 døde,
hvoraf der paa lasaretterne blev behandlet 706 patienter med
430 dødsfald. Men der var vistnok mange flere. Alle følte
sig mere eller mindre upasselige, og der optraadte en mængde
«gastriske affektioner». Ialt blev der antaget 19 koleralæger.
Sygdommen spredtes til landdistrikterne, men især til fiskeværene
ved Bømmeløen, f. eks. Espevær. Her udbrød der panik, fiskerne
reiste hjem og forte sygdommen med sig rundt i bygderne fra
Evenvik i nord til Egersund i syd. Ialt fik man rede paa 2100
tilfælde med 1100 dødsfald.
I de følgende 3—4 aar vedblev der at optræde meget
udbredte og voldsomme kolerineepidemier saavel i Bergens by som
i de omliggende distrikter.
I 1873 var der i september og oktober en liden
koleraepidemi med 13 tilfælde og 8 dødsfald.
Mæslinger pleier at komme igjen med 3 til 4 aars mellem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
