- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
62

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

BERGENS BY.

Den videnskabelige undersøgelse af spedalskheden begyndte
i Bergen i 18-40 paa St. Jørgens hospital af overlæge D. C.
Da-nielssen og berglæge, senere professor W. Boeck.

Deres værk: «Om spedalskhed» udkom i 1847, i fransk
oversættelse i 1848. Til værket hører et stort atlas, hvor tegningerne
er udført af Losting og reproduktionerne ved Prahls lithografiske
institut i Bergen.

Fra gammel tid var spedalskheden anseet for en smitsom
sygdom, men denne rigtige mening blev forladt af de fleste.

Danielssen og Boeck havde den mening, at sygdommen var
arvelig; denne theori vandt almindelig tilslutning, til dr. Gerhard
Armauer Hansen i slutten af 60-aarene begyndte at bekjæmpe
den. Han mente, at spedalskheden var en smitsom sygdom, der
overføres fra menneske til menneske, men ikke ved arv.

I 1873 paaviste dr. Hansen, som berørt, en bacille i alle de
spedalskes knuder, og han mente, at han her havde fundet aarsagen
til sygdommen og beviste dens smitsomhed. Denne opfatning af
spedalskheden er nu almindelig antaget som den rette.

Armauer Hansens anskuelser førte til vedtagelse af loven af
26de mai 1877 om forsørgelse af fattige spedalske m. v. og loven
af 6te juni 1885 om spedalskes afsondring og indlæggelse i
offentlig pleie- eller helbredelsesanstalt. Disse foranstaltninger
antages at være blandt hovedaarsagerne til, at den spedalske
sygdom tager af.

Allerede i middelalderen oprettedes hospitaler i Bergen for
spedalske.

Haakon Haakonssøn den gamle (1217 til 1263) og hans søn
Magnus Lagabøter (1263 til 1280) grundlagde i Bergen Allehelgens
hospital og St. Katharina hospital. I Magnus Lagabøters
testamente af 1277 siges St. Katharina at være et hospital for
spedalske; det havde 20 senge. Allehelgens hospital, som havde 30
senge, blev af Magnus Lagabøter sat i forbindelse med St.
Katharina, og i 1276 blev det bestemt, at de begge skulde have
fælles formue. St. Katharina blev senere et fattighus, der
overtoges af tyskerne.

St. Jørgens hospital, der i aarhundreder har været
tilholdssted for spedalske, ligger ved den nuværende Kong Oscars gate,
der i ældre tid var landeveien ind til byen.

Næsten alle hospitaler, der var indviet til den hellige Georg,
var tilflugtssteder for de spedalske, eller for dem, som led af
uhelbredelige sygdomme. For at hindre smitte og undgaa synet
af dem, der ogsaa i sit ydre bar mærker af den uhyggelige
sygdom, lagde man hospitalet udenfor byerne, men ikke langt fra
alfarveien. Et saadant sted blev valgt i Bergen for St. Jørgens
hospital. Byen strakte sig paa den tid ikke sydligere end til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free