- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
74

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

BERGENS BY.

som slipper ind. Flere af de mænd, som ansees for typiske for
Bergen, er født udenfor byen: biskop Brun med sin bergenske
veltalenhed var fra By neset, Christie med bergensk sund sands
var fra Kristiansund, Bergens første komiske skuespiller Johannes
Brun var fra Værdalen.

Der er mange modsætninger i den bergenske befolkning.
Interessen for bønderne, deres sprog og kultur har været større
i Bergen end i nogen anden by, og Vestmannalaget har spillet en
rolle. Men paa den anden side er det eller var det et mindre
vakkert træk hos en stor del af den bergenske befolkning, at de
saa ned paa og behandlede haansk den landbefolkning, som kom
til byen, nordlændingerne og strilerne.

Den i byen indflyttede befolkning fra landet har paa sin side
en almueagtig opfatning, og den er saa talrig, at den truer med
at sætte mærker, saa Bergen faar et præg af en smaaby.

Det er sagt, at den bergenske handelsstand tidligere har
udnyttet særlig nordlændingerne mere end tilbørlig er, og det tør
nok have været noget sandt deri, men paa den anden side har
de lidt store tab, da de var flotte til at give kredit.

Hvis nogen i handel og vandel foretager uædle handlinger
eller kneb, høres undertiden anført som undskyldende moment:
«Ok ja, han saag vel sinn fordel ve de.»

I forbindelse med den bergenske befolknings livlighed og
interesserthed staar ogsaa dens nysgjerrighed, og i ældre tid, da
byen var liden, kunde der vistnok med grund klages over, at
folk for med sladder. Paa den anden side er befolkningen meget
beredvillig til at tilfredsstille andres nysgjerrighed, og om man
paa torvet spørger: «Ka har di jitt for den tosken,» kan man
være temmelig sikker paa at faa beredvillig besked; det svar,
at det er en privat sag, som ikke kommer en ved, vil man
neppe faa.

Det er sagt, at den bergenske befolkning er lyrisk, men det
er en misforstaaelse. De er mere let bevægelige og lettere
paa-virkelige end den øvrige norske befolkning, som det viste sig for
eksempel i 1858, da Bjørnson flk dem til at vælge de
storthingsmænd, han ønskede; de har for skik at holde blomstrende taler
og at synge ved festmaaltider; men i det hele er det praktiske
folk med sund sands, mere koldt beregnende end lyriske, som det
sømmer sig i en handelsby.

«Det er fra Nordahl Brun den saakaldte «bergenslyrik; har
udviklet sig,» skriver Hjalmar Christensen. «Den dag idag vil man
paa en 17de mai i Bergen eller ved andre festlige ledigheder
finde talere, som i direkte linje nedstammer fra den berømte
biskop. Det 18de aarhundredes billedpryd og sterke udtryk er
her balsamerede. Og de er bevarede, netop fordi bergenserne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free