Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
BERGENS BY.
de samme urimelige «beviser», den samme lettroenhed hos
dommere og vidner og samme haabløse kamp for den anklagede:
«Det er ikke sandt.» •
Den katholske geistlighed i det 14de aarhundrede synes at
have været mere barmhjertig mod troldkvinder, eud man var i
den protestantiske tid i det 17de.
Overtroen var ogsaa i hine tider stor, ikke alene blandt folket,
men ogsaa blandt den høiere geistlighed. En hekseproces blev i
aaret 1325 ført i Bergen ved biskop Audfinns foranstaltning.
Han beretter i breve, at omkring den 13de januar 1325 talte
forstandige folk om, at en kvinde Ragnhild med tilnavnet
Trega-gaas havde lagt planer til at skade uskyldige paa liv og ære, at
hun var henfalden til kjætteri og overtro. Han lod hende stevne
for sig, men hun negtede det, hvorfor hun beskyldtes. Biskopen
lod tre mænd fra Fuse og en fra Haalandsdal sogn indkalde til
forhør, og de vidnede, at hun forrige høst havde fortalt, at hun
havde anvendt magiske kunster og besværgelser for at faa en vis
Baard til at forlade sin hustru Bergljot, paa hvem Ragnhild var
skinsyg, straks efter bryllupet. Hun havde bryllupsnatten skjult
i deres seng fem brød og fem erter, og stillet et sverd ved
hovecl-gjærdet, hun selv gjemte sig og ved sengen og fremsagde en
besværgelse: hritt ek ifra mér Gönduls öndum; einn J)ér i bak
biti, annarr i brjöst J)er biti, |)riSi sniii uppå J)ik heift ok öfund!
herved skulde man spytte paa vedkommende. (Jeg lader fare
fra mig Gønduls aander; den ene bide dig i ryggen, den anden
i brystet, den tredje føre paa dig had og fiendskab).
Ved hendes tilskyndelser skilte Baard sig fra Bergljot og
reiste til Haalogaland, hvor hun sagde, at hun selv skulde
oppebie ham. Alt dette og mere andet tilstod hun selv, da hun nogle
dage efter atter blev bragt frem for biskopen.
Hun oplyste, at hun i sin ungdom havde lært de kjætterske
besværgelser af en mand ved navn Sørle Sukk.
I det andet brev fortæller biskopen, at Ragnhild efter længere
fængsel havde spæget sig med vaagen, græden, bønner og fasten,
og havde ydmygt anholdt om, at biskopen vilde lade hende slippe
med en pønitens. Da hun afsvor alle vildfarelser, paalagde han
hende streng pønitens: to dage hver uge, aar efteraar, samt
aars-dagen, paa hvilke forbrydelsen var begaaet, skulde hun faste paa
vand og brød; i de tre uger før St. Hans og de tre uger før
St. Michelsdag skulde hun faste paa sædvanlig maade, og endelig
skulde hun i syv aar valfarte til hellige steder udenfor Norge.
Hvis hun ikke gjorde det, skulde hun overleveres den verdslige
domstol til afstraffelse.
Den nyere tids overtro er i Bergen neppe forskjellig fra
lignende overtro i andre egne af landet: tretten tilbords, vardøgr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>