Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
BERGENS BY.
samt til en retssal i retslokalebygningen, hvorfor amtet skulde
overtage forrentning af 10/72 af den til opførelsen
med-gaaede sum.
Til 1877 var en strafanstalt for grovere forbrydere, et
saakaldt slaveri, paa Bergenhus fæstning.
Før 1739 var det almindeligt, at de fleste af de forbrydere,
som var dømt til strafarbeide, blev sendt til Bremerholm i
Kjøbenhavn. Ved en forordning i 1739 blev Bremerholm nedlagt
som straffested, og vedkommende forbrydere skulde hendømmes
til den nærmeste fæstning.
Slaveriet paa Bergenhus opføres i en fortegnelse af 1753, og
er vel noget ældre. I 1819 var antallet af slaver 59 og i
1820 67. Sagen og Foss klager over, at der var trangt, og at
der var mangel paa tilstrækkelig luft og lys. Slaverne gik alle
med jern omkring den ene fod, og de større forbrydere var
desuden behængt med flere kjættinger, som raslede, naar de gik.
Tilstanden paa slaveriet bedredes efter Sagens død; slaverne
havde sin egen kirke i nederste etage af Haakonshallen.
En lov af 1877 ophævede forskjellen mellem
fæstnings-slaverierne og tugthusene og bestemte, at begge skulde kaldes
«strafanstalter». Fæstningsanstalterne havde indtil da havt en
militær ledelse og flk nu en civil. Det blev overladt kongen
at træffe bestemmelser om fangernes fordeling mellem de
forskjellige anstalter. Bergenhus slaveri blev nedlagt i 1878 og
fangerne fordelte mellem Bergens tugthus og Trondhjems
fæstnings-anstalt.
Paa fæstningen kunde man før 1877 af og til træffe et lidet
følge af straffanger spadserende gjennem lindetræalléen, ledsaget
af en gevaldiger eller opsynsbetjent, som var bevæbnet med en
ladt pistol. Slaverne bar en dragt af sort- og hvidstribet
vadmel, saaledes at venstre bukseben var hvidt og høire sort, og
ligesaa var den øvre del af legemet beklædt hvidt over det sorte
bukseben og sort over det hvide, vekslende som et dambret.
Tugthusfangerne derimod var graa og gule. I slaveriet blev
kun indsat mænd, medens tugthuset, som laa i Allehelgensgate,
ogsaa husede kvinder. Slaveriets nærmeste foresatte var
kap-teinvagtmesteren.
Paa fæstningen blev tidligere indsat de saakaldte
«kronarbei-dere», d. e. uægte børns fædre, der ikke havde betalt
underholdningsbidrag, hvilket blev optjent gjennem kronarbeide. Efter 1892
fandt denne optjening sted ved indsættelse i tvangsarbeidsanstalt.
Bergens tugthus var fra 1664 et «børnehus» til opdragelse af
vanartede børn, fra 1744 en tvangsarbeidsanstalt mest for voksne
personer, fra 1789 ved siden deraf strafanstalt for tyve, navnlig
kvindelige, fra 1843 udelukkende strafanstalt for mandlige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
