Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØR ARBEIDER.
125
Kloakvandet har følgende hovedudløb: paa Møhlenpris i
Wolffs gate og ved Seilforeningen; for store dele af Nøstet og
Engen ved Sukkerhus bryggen. Videre ender hovedudløb ved
Torvet og Nikolaikirkealmenning; i Skuteviken er udløb for den
nordre del af fjeldsiden, og i Fløen og Lungegaardskaien for den
søndre del af fjeldsiden.
Kloakledningernes længde var i 1913 53 281 m., og ansloges
til en værdi af 322 500 kr.
Vandklosetter anlægges nu i alle byens huse og mange ældre
bygninger.
I enkelte bystrøg bliver afløbsvandet fra klosetterne ført til
en desinfektionskum, førend det ledes til offentlig kloak.
Antal klosetter
med grube.
uden grube.
1908 ........................................59 96
1913 ........................................768 799
Brolægning. Jørgen Hanssøn, slotsbefalingsmand fra 1514—
1523, anvendte først brolægning i gåterne. Absalon Pederssøn
beretter, at Bergens gater blev først stenlagte i Jørgen Skrivers tid
i Kristian II’s regjering. Det var Sigbrit, moder til Dyveke,
som udvirkede denne brolægning. Sigbrit har sikkerlig kjendt
brolægning fra Holland, hvor den længe havde været anvendt.
I 1558 lod Valkendorf gaten mellem Domkirken og det
daværende Raadhus opfylde og brolægge. Stenen toges fra
Alle-helgenskirkens ruiner.
Paabud om, at borgerne skulde stensætte sine gatestykker,
maa være gammelt; thi i 1551 vedtog lagthinget mulkt for deti,
som ikke havde stensat sine gater.
I 1707 blev ved kongelig forordning bestemt, at der skulde
ansættes en inspektør for byens og borgernes
brolægnings-arbeider m. m.
Samme aar blev det paabudt, at trapper og andre udbyg til
gater og smug skulde fjernes, at rendestene skulde overdækkes
og fortaugene brolægges ligesom kjørebanen. Rendestenen laa nu
midt i gaden. I Strandgaten laa brolægningen slig til omkring
1820.
Senere blev rendestenene i midten sløifet, og der blev
rendesten ved hvert fortaug.
Grundeiernes pligt til at sætte gaten istand gjaldt til gatens
midte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
