Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(132
BERGENS BY.
For at regulere vandtilførselen fra Kvittingen ned i
Kleive-vatn gaar der en 37 m. dyb skakt ned i tunnelen fra høiden
mellem de to vande, og i bunden af skakten er anbragt to sæt
luger, der hæves eller sænkes ved en stiv jernkonstruktion.
Den store kraftstation ved Frølandsvatn har en maskinhal
41 m. lang og ^ 1.5 m. bred, og her staar 3 dynamoer paa
tilsammen 10 500 hk. koblet direke til turbinerne.
Naar strømforbruget i byen bliver saa stort, at maskinhallen
maa udbygges helt, faar den en længde af ca. 70 m., og der
bliver i det hele 8 maskinsatser paa tilsammen 30 000 hk.
Fjernledningen er lagt paa jernmaster i 100—300 m.s
afstand, foreløbig i 6 traade, og gaar fra kraftstationen i Frøland
ned til Trengereidfjorden, som den følger til Storebrekken, derfra
over til Frotvedt, forbi Riple og Myrdalsvøtn, krydser
Bergensbanen ovenfor Nesttun og gaar ned gjennem Fane til
sekundærstationen i Soleimsviken i Aarstad.
Gjennem ledningen, som har en længde af 35 km. og koster
380 000 kr., ledes strømmen med en spænding af 40 000 voit,
og den maa paa sekundærstationen transformeres ned til 7 500
voit, før den kan sendes ud i Bergens ledningsnet. Strømtabet
paa den lange strækning er ikke stort, med fuld belastning er
det ca. 6—7 pct., som regel 1—2 pct.
Arbeidet begyndte sommeren 1910 og blev færdigt 1912.
Forbruget af elektrisk kraft i Bergen har i de senere aar været
1 sterk stigning, og byens gamle dampelektricitetsværk paa ca.
2 500 hk. kunde ikke længer tilfredsstille det voksende behov.
Der er flere vande i Samnangervasdraget, som kan sænkes
og opdæmmes, saa vasdraget kan yderligere reguleres.
Kraftoverføringsanlægget til og med sekundærstationen paa
Soleim kostede ca. 2 900 000 kr. og med samtlige sekundære
anlæg i byen og omegn vel 3 600 000 kr.
Den i elektricitetsværket samlet nedlagte kapital udgjør
henved 6 millioner kroner, og det aarlige budget er vel 800 000 kr.
Prisen var oprindelig 60 øre pr. kilowatt-time for lys og 20
øre for kraft, men blev nedsat til 25 og 15 øre.
Der har været en sterk udvikling af værket i de senere aar.
Der var i 1900 368 konsumenter, i 1913 10894.
I 1913 var der knyttet 1404 elektromotorer til værkets
ledningsnet, med en installations værdi af 4 811 kvr. eller opimod
6 000 hk.
Elektricitetsværkets ledningsnet omfatter nu næsten alle gater
i den hele by samt Aarstad, Damsgaard og Laksevaag.
Der er bragt i forslag en udvidelse af Bergens kraftanlæg,
fordi elektricitetsværket holder paa at blive fuldt belastet eller
endog overbelastet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
