Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TELEGRAF OG TELEFON.
139
Telegraf og telefon.
Før den elektriske telegraf var opfundet, anvendtes optisk
telegraf eller signalisering. Fra 1808—14 blev der i Norge istandbragt
optisk telegraf, som strakte sig fra Hvaløerne om Kristiania, langs
kysten om Trondhjem nord til Folden. Anlægget havde en
udstrækning af ca. 130 norske mil. Afstanden mellem stationerne var
omkring 3/4 mil. Bergenhus indgik som station i dette anlæg. Ved hver
station var ansat en bestyrer eller repitetør og en medhjælper.
En telegrafstation med hus kostede som første udlæg
gjennemsnitlig 47 spd. 28 sk. eller ca. 189 kr., lønninger og
vedligehold udgjorde gjennemsnitlig pr. station 558 spd. 60 sk. eller ca
2 234 kr.’
Den optiske telegraf, som anvendtes, var et klapsystem med
6 klapper, hvormed kunde signaliseres 230 forskjellige tegn. At
modtage og afgive et tegn tog ca. 2 minutter.
Telegrafsystemet var istandbragt af militære hensyn, og da
fredelige tider indtraadte, blev det nedlagt.
I Sverige og Danmark beholdt man sine optiske telegrafer,
og med aarene føltes savnet af telegrafforbindelser i Norge
sterkere og sterkere.
Der kom da en kgl. resi. af 24de december 1848 i form af
et kongelig diktamen til protokollen, hvorefter regjeringen skulde
komme med en indstilling om en telegrafforbindelse mellem et
punkt ved havet og Kristiania over Horten og Kaholmen. Det
var især rigets forsvar, der her blev taget sigte paa.
Marinedepartementets chef statsraad O. W. Erichsen kom 9de august
1849 med en betænkning.
Departementet havde indhentet oplysninger om det svenske
telegrafsystem og om det i Norge tidligere anvendte system og
havde tillige anmodet sekondløitnant i marinen C. T. Nielsen om
at vælge stationer for en telegraflinje
Kristiania—Nevlunghavn m. v.
Løitnant Nielsen foreslog 19de marts 1849 den
elektromagnetiske telegraf almindelig anvendt, og den optiske telegraf kun
der, hvor lokaliteterne antoges at hindre anvendelse af elektrisk
telegraf, saasom fra Bergen til indløbene.
Regjeringen fandt enstemmig, at man ikke burde tænke paa
saa kostbare anlæg som elektriske telegrafanlæg, og bifaldt 20de
februar 1851 statsraad Erichsens indstilling om, at sagen skulde
udsættes.
Derfor blev intet foretaget i 1851 og 1852, men sagen
hvilede ikke helt. Professor O. J. Broch skrev en række artikler
i «Illustreret Nyhedsblad» for 1851 og 1852 om den elektriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
