Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONER.
163
naar man kommer op langs Hardangerjøkelens fod til den
høiest-liggende station Finse, 1 222 m. o. h. Her ligger Finsevatn frosset
til ud i første halvdel af juli maaned og fryser atter til i
begyndelsen af oktober.
Endnu stiger banen ca. 10 km. opover til høidepunktet ved
Taugevatn, 1301 m. o. h. Sneen ligger i store fonner omkring
banelinjen, og vandet er ofte frosset til ud i september, ja
enkelte aar gaar isen ikke op. Her er om vinteren de aller
veirhaardeste egne, og beværlighederne under bygningen har
været særlig store. Sneforbygningerne fra Finse og videre
vestover ligger megei tæt.
Fra høidepunktet falder banen nedover Moldaadalen i et
vanskelig lænde ; den gaar stadig gjennem større tunneler, forbi
fossende elve, en vild og øde egn.
Ved Hallingskeid station kommer de første sætre paa
vestsiden af fjeldovergangen, og lidt efter kommer grønne
fjeldskraa-ninger med gode beiter. Jernbanen ligger nu mere oppe i
dalsiden paa høie fyldinger eller i tunneler, der for en stor del er
bygget for at undgaa sneskred. Fra Taugevatn og vestover blev der
arbeidet i ca. 13 aar paa de store planeringer, medens høifjeldet
østenfor vandskjellet kun tog en byggetid af 5 aar.
Før banen kommer ind i den store Reinungatunnel, passeres
Kleivebroen, der er en hvælvbro paa 31 m.s spændvidde, som
fører over Kleivefossen; derved bringes banen over fra dalens
nordside til dens sydside. Paa grund af voldsomme sne- og
stenskred er banen fra Kleivebroen og de 5 km. nedover til
Myrdal station lagt i mange tunneler; disse ligger saa nær ud
mod dalsiden, at der stadig er aabninger ud, hvorigjennem man
fra toget kan se dybt ned til de mørke fjeldvande Siltuft og
Reinunga.
Storartet bliver udsigten noget før man kommer til Myrdal
station. Her er et punkt mellem to tunneler, hvor
passagertogene standser for at give de reisende anledning til at se udover
den vilde Flaamsdal, der skjærer sig ind fra Sognefjorden,
omgivet af en række høie fjelde, bekrandset med evig sne og med
talrige fosser udover de bratte dalsider. Jernbanelinjen ligger
indeklemt i fjeldvæggen ca. 300 m. over den i dybet fossende elv,
ved hvilken der er grønne marker og smaa huse.
Nødvendigheden af at føre Bergensbanen frem i et saa
voldsomt lænde, hvor linjen i en længde af ca. 10 km. koster over
6 000 000 kr., kommer af landets beskaffenhed.
Bergensbanen maatte for at komme fra det østenfjeldske til
Voss, foruden at passere det store hovedvandskjel paa høifjeldet,
tillige gaa over vandskjellet paa Vossehalvøen. Denne halvø
dannes af Sognefjorden i nord og Hardangerfjorden i syd og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
