Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(188
BERGENS BY.
lemmelsespeuge. Magistraten maatte opgive denne fortrinsret for
byen af hensyn til økonomien.
I krigsaarene 1807—14 var det efter hospitalspræst Johan
Ernst Welhavens beretning vanskeligt nok at redde de spedalske
fra truende nød, ja fra selve hungeren.
Lov af 8de september 1818 bestemte om midlertidig
bortforpagtning af det beneficerede og offentlige jordegods, og lov af
20de august 1821 bestemte om realisationer af ledigt beneficeret
gods. Salget af St. Jørgens gods gik i begyndelsen langsomt.
Men opgangen i stiftelsens kaar begyndte fra 1824. I 1824 var
der i stiftelsen optaget ialt af friske og syge 104.
I 1845 blev der besluttet bygning af en særskilt kuranstalt
for spedalske paa Seiersbjerget, Lungegaardshospitalet, der kunde
begynde sin virksomhed 1ste oktober 1849. Bygningen brændte
dog allerede julenatten 1853; 6 syge og 1 vogterske brændte
inde.
Pleiestiftelsen nr. 1 blev i 1857 færdigbygget paa
Lunge-gaardens grund ved Kalfaret, og samme aar kunde den igjen
opførte helbredelsesanstalt tages i brug efter den førstes brand.
I 1894 blev Lungegaardshospitalet endelig nedlagt som
kuranstalt, og det blev overdraget til Bergens kommune.
Ved lov af 8de juli 1896 og kgl. resi. af 14de oktober
1896 blev det besluttet at nedlægge St. Jørgens hospital for
fattige spedalske, sælge dets eiendomme og at oprette et hospital
for fattige tæringssyge. De i hospitalet paa betingelse indtagne
lemmer skulde opsiges; de øvrige forpleies som hidtil.
Der var i 1913 omkring et snes spedalske igjen ved St.
Jørgens hospital. Naar disse er døde, vil hospitalet ophøre.
Der indkjøbtes en del af gaarden For (Fur) i Lyster samt
to tilgrændsende skogteige, Nilsehovde og Hæreshovde, hvor Lyster
sanatorium for tæringssyge i 1902 traadte i virksomhed. I det
hele har Lyster sanatorium kostet St. Jørgens hospital omkring
760000 kr.
Efter i aarhundreder at have havt vanskelig for at holde
sig oppe, har St. Jørgen kunnet betale over 3A million til Lyster
sanatorium, men har fremdeles en kapital af over 1/a million,
og denne formue vokser. Naar til dens beholdning regnes
bygningerne og dets betydelige grundareal, kan det regnes for
at eie 1 million.
St. Jørgens hospital ligner i sit anlæg en klosterbygning og
har bevaret dette præg, en firkant med kirken i nord, ud
mod landeveien og atter nordenfor denne kirkegaarden paa den
anden side af veien; til kirken støder op spise- og soverummene,
og ligeoverfor kirken ligger arbeidshusene og endelig fra vest op
mod kirken forvalterbygningen, senere ogsaa klokkerens bolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
