- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
229

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

229

kjøbte af dem, skulde kunne tage varerne, før han havde betalt
for dem.

Efter «Kongespeilet», som vistnok er fra omkring 1275—
1280, var det endnu skik og brug, at mænd af høvdingeklassen
drog til udlandet for at handle. Men paa den tid var der,
fremdeles efter Kongespeilet, folk, som stadig opholdt sig i
kjøb-stæderne og drev handel. Senere ansaaes det uforeneligt med
en adelsmands værdighed at drive handel.

Baade de geistlige og især de verdslige stormænd trak sig
tilbage fra den aktive handel, om de end tog part i skibe eller
lod sine varer fragte af andre.

Under Haakon og end mere under Magnus Lagabøter (1263—
1280) begyndte byerne at faa sine egne love og forordninger og
en ringe grad af selvstyre.

I Bergen var der en klasse næringsdrivende, hvis virksomhed
det var at drive handel, især paa England. Byloven af 1276
siger selv: «Vi bergensmænd maa livnære os meget ved handel.»

I de privilegier, som nordmændene-flk over i England, og i
overenskomsterne mellem den norske og den engelske konge
tales der om den norske konges kjøbmænd (mercatores).

Forbindelsen med England holdt liv i den norske handel og
skibsfart og gjorde Bergen til den blomstrende by, som sagaerne
og fremmede omtaler.

Handelen paa England fra Bergen var i Erik Magnussøns
tid ikke ubetydelig, og den fortsattes under hans efterfølger.

Paa Erik Magnussøns tid var der i Bergen et eget laug af
«englandsfarere» eller skippere, som stadig var i fart mellem
England og Norge.

Mod slutningen af 13de aarhundrede dannede de en slags
korporation eller et handelsgilde. Men Erik Magnussøn forbød
1295 «Englandsfarernes gilde», og siden høres intet om det.

Retterboden af 1302 bestemte, at der skulde være 200
arbeidsmænd eller bryggearbeidere i Bergen, hvilket tyder paa
adskillig trafik.

De privilegier til hansestæderne, som Erik Magnussøn
udstedte i 1294, havde til følge, at flere tyskere direkte fra Norge
drev handel paa England, og omvendt.

Men nordmændenes handel var i begyndelsen af det 14de
aarhundrede endnu ikke i forfald, og hanseaterne var endnu ikke
eneraadende over handelen.

I somme aar kom der paa denne tid tyske skibe fra Norge
til Lynn eller Hull med tørfisk; men de er kun faatallige mod
de norske. Handelen paa England og Nederlandene blev senere
«Kontoret»s vigtigste handel.

Hvad der fra Bergen blev udført til hansestæderne, var for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free