Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
233
Kjøbmændene i Lynn skrev i 1394, at der kom røvere og
misdædere fra Wismar, Rostock og de andre hansestæder til
Bergen og bemægtigede sig de derboende kjøbmænd fra Lynn
med deres gods og varer og brændte deres huse og boliger, 21 i
tallet, af værdi 440 nobler. Desuden led kjøbmænd fra Lynn et
tab af 1815 £.
I en anden klage heder det, at misdædere og røvere fra
Wismar og Rostock af Hansaens kompani bemægtigede sig alle
de engelske kjøbmænd der med samt deres gods, opbrændte deres
huse og boliger og kastede dem selv i fængsel; de led et tab af
5400 nobler.
Det ser ud til, at englænderne har havt faste bopæle i
Bergen, ialfald fra begyndelsen af det 14de aarhundrede. De har
efter rimkrøniken og fundatsen boet i Vaagsbotnen; men 21
gaarde, som der angives, har de neppe eiet.
Efter plyndringen i 1393 blev det mere og mere vanskeligt
for englænderne at holde sig i konkurrancen med hanseaterne.
Maaske har de fremdeles beholdt boliger i Bergen. I 1413
brændte der nemlig i Bergen en gaard, som de islandske annaler
kalder «Enskra manna garör».
Saa sent som omkring 1400 seilede fremdeles enkelte norske
skibe til England. Disse skibe var faa i tal og deres ladning
lidet værdifuld. Der var endnu en smule liv i den norske
skibsfart, men skibene er nu næsten uden undtagelse fra Tønsberg
og Oslo. Her flk hanseaterne ikke saa tidlig magten som i
Bergen.
Efter 1402 og i hele det 15de aarhundrede nævnes ikke
norske skibe i de engelske toldruller.
Udførsel og indførsel mellem Norge og England og
andre lande i det 14de aarh. De nævnte engelske toldruller
fra det 14de aarh. giver oplysning om indførsel og udførsel
mellem Norge og England.
Bergens vigtigste udførselsartikel i middelalderen var tørfisk.
Foruden i Lofoten fiskedes skrei ved kysten af Søndmør og
Romsdalen fra gammeltid; fiskeværet Grip f. eks. nævnes i,1350.
Bergen blev det store oplagssted for Lofotens tørfisk, stapelpladsen.
Klipfisk, som flækkes og saltes og saa tørres, kom først i
brug i det 17de aarh., saa den allermeste skrei virkedes til
tørfisk.
Der udførtes ogsaa anden tørret fisk, saaledes lange, maaske
og sei (i rullerne kaldt colefish, som det engelske coalfish), videre
rekling. Nordmændene udførte foruden tørfisk ogsaa sild til
England; men den meste at denne sild kom neppe dengang fra
Vestlandet, men fra Viken og Bohuslen, hvor der foregik betyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
