Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
249
Efter disse 3 dages forløb kunde kjøbmanden frit sælge sine
varer, til hvem han vilde. Men fremmede kjøbmænd maatte ikke
seile længere mod nord end til Bergen. Heller ikke havde
de ifølge retterbod af 1282 lov til at drive handel med
bønderne.
Hvert skib, som kom til norske byer med korn, skulde i
told betale et pund (skippund) af den bedste sort; herfra var
dog hvedemel undtaget.
Tyskerne var fritagne fra at trække skibe paa land med
undtagelse af de kongelige skibe. Denne pligt paalaa derimod
de indfødte.
Tyskerne var fritagne for at møde ved vaabenthinget og
for at følge tyve og dødsdømte til retterstedet; denne pligt paalaa
ligeledes de indfødte bymænd.
De var fritagne for at betale leding, hvis de var seilfærdige
før jul, og ligeledes, hvis de siden blev opholdt af uveir, naar
de blot da afholdt sig fra at drive handel.
Vareoplag i stæderne var tilladt. Dog maatte man ikke
sælge sine varer uden paa de dertil bestemte steder.
Hvis man blev holdt tilbage af pengesager og andre mindre
retssager, kunde man faa reise, hvis ens husvært og to ikke
seilfærdige landsmænd gik i borgen for en.
Tyskerne var fritagne for at holde nattevagt. Ifølge byloven
skulde baade fremmede og indfødte bymænd deltage i
vagtholdet; men allerede ved fribrevet af 1278 var Lübeck blevet
fritaget derfor.
Disse særrettigheder for de tyske kjøbmænd synes ikke
meget store efter nutidens begreber. De maatte kun besøge
rigets byer. At drive handel med bønderne eller at seile nord
for Bergen og til skatlandene var forbudt. I byerne maatte de
vente 3 dage, før de flk lov til at sælge sine varer til byens
borgere; før den tid havde kongen forkjøbsret. Fremdeles maatte
de have losset sine varer inden 8 dage efter ankomsten og have
solgt dem inden en halv maaned; den længste tid, de havde lov
til at blive, var 6 uger. De havde kun tilladelse til at sælge i
det store: tøier i hele stykker; øl, malt, mel, rug og hvede efter
læst, hvedemel i sække, lin i pundevis, voks i butter, kjød og
flesk i skippund. Al detaljhandel var forbudt. De friheder, de
havde, gjaldt kun for sommeren mellem begge korsmesser.
Vintersidderne, som man kun nødtvungent taalte, skulde svare
de samme byrder som de indfødte bymænd, men delte ikke disses
rettigheder.
Tyskernes rettigheder gav dem imidlertid en særegen stilling
i de norske kjøbstæder, og med disse grundede tyskerne lidt
efter lidt sit handelsvælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
