Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handel og skibsfart.
253
neppe faldt let. Lagmanden, Eindride, afsagde da den dom, at
alle vintersiddere var pligtige til at betale tiende, men frikjendte
dem for at betale bod; dog skulde en saadan udredes, hvis de
paany viste sig uvillige til at betale tiende. Dermed blev vel
sagen afsluttet.
Saalænge udlændingernes handel var indskrænket til
sommertiden mellem de to korsmesser, krævedes ikke tiende af dem,
men vel naar de slog sig ned i Bergen som vintersiddere.
De tyske vintersiddere, hvis navne i 1309 opregnes i
anledning af striden om tiende, er ikke mange, omkring 14.
Sandsynligvis har der dog været en del flere, men særlig mange kan
de dog ikke have været paa denne tid.
Imidlertid tiltog vintersiddernes antal stadig trods uvilje fra
den indfødte befolknings side. Det kom ofte til slagsmaal mellem
tyskerne og bybefolkningen. Efter midten af det 14de
aarhundrede kan hanseaterne regnes for fast bosatte i Bergen.
Byernes indbyggere klagede over, at de norske handelsmænd
ikke flk tilladelse til at kjøbe andet fra de tyske stæder end øl,
stas og andre luksusartikler, og tyskerne selv bragte for det meste
heller ikke andet end sligt til landet; men i Norge vilde de kun
kjøbe nyttige varer, skrei og smør. Kongen gjentog i anledning
af denne klage den i 1315 givne bestemmelse, at kun de, der
bragte malt, mel og andre kornvarer til Norge, skulde have
tilladelse til at udføre skrei og smør.
Denne bestemmelse blev for tyskerne næsten et monopol
paa handelen med tørfisk og smør; thi da stæderne ved
Østersjøen var de fornemste kornhandlere, og kun kornhandlerne fik
kjøbe tørfisk og smør, kom ogsaa fiskehandelen i deres hænder.
Ved en forordning af 30te juli 1316 fastsatte kong Haakon V
den første toldtarif, der vides at have været given i Norge. Tarifen
gjaldt kun varer, der opkjøbtes og udførtes fra Norge, altsaa
udførselstold. De varer, som nævnes, er vel de vigtigste for Norges
udførsel. Af skrei, tran, rav, rekling, hvalspek, korn, kjød og alskens
madvarer betaltes 1 veiet ørtug for hver marks værd (altsaa Vä«
eller noget over 4 pct.), af bukkeskind 1 ørtug for hvert deker,
af kohuder 2 ørtuger for hvert deker, af maarskind 2 ørtuger for
hvert timber (et antal af 40), af salt og nødder 15 veiede
penninger for hver marks værd, af fillinger (skind af unge gjeter)
15 penninger veiede for hvert deker, af tjære 16 penninger veiede
for hver tønde, af gjeteskind 15 penninger veiede for hvert deker,
af dyreskind og alskens svardvare (reb o. s. v. af sæl- eller
hvalroshuder), bæverskind, hvalrostand, vadmel, uldgarn, oterskind,
bjørneskind, gaupeskind, ræveskind, jervskind, lammeskind og
alskens smaaskind, svovl, kvade, farvemos, Vs ørtug for hver
marks værd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
