Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(280
BERGENS BY.
Dette var et almindeligt klagemaal baade her og andre
steder, saalænge regjeringerne fulgte den kortsynede politik at
slaa daarlig mynt for at tjene paa denne.
Paa et møde i Tønsberg i 1372 var mødt frem gesandter
fra hansestæderne. De tyske kjøbmænd i Bergen klagede for
disse gesandter.
Det hed, at nogle af de tyske kjøbmænd i Bergen havde
giftet sig og tilføiet dem stor skade; det vil sige, at de gifte
kjøbmænd, ved at bosætte sig og erhverve indfødsret i landet,
betragtedes som om de var traadt i et fiendtligt forhold til de andre
ugifte kjøbmænd, og som om deres hele virksomhed var fordærvelig
for stæderne. For det tilfælde, at de selv atter maatte forlade byen,
bad de om at faa vide, hvorledes de skulde komme bort uden
skade for handelen, og hvorledes man skulde forholde sig mod
dem, der mod stædernes forskrift blev tilbage. Var det
nødvendigt at drage bort, saa bad de om, at ikke englænderne og
de flamske maatte sættes istand til at befare Bergen i deres sted,
hvilket vilde være kjøbmændene til den største skade. Efter
dette var man forberedt paa et lignende brud som det, der
havde fundet sted i 1368, saa tyskerne maa have følt sig usikre
i byen.
Fra sommeren 1373 tog kongerne Magnus Erikssøn og
Haakon VI Magnussøn et længere ophold i Bergen.
De tyske kjøbmænd overtraadte uden sky endog de
befalinger. deres egne stæders raadmænd havde givet dem fra
hansedagen til forebyggelse af nye stridigheder. Ikke engang
kongernes nærværelse var istand til at holde dem i tøile. Det
er ikke usandsynligt, at hensigten med kongernes lange residens
i Bergen var at hindre deres overgreb, men de har ikke magtet
det. Skjønt kjøbmændene for lovovertrædelser skulde svare for
norsk ret og efter norsk lov, vægrede de sig derved og afgjorde
sagerne sig selv imellem ved selvvalgte dommere, eller rettere
voldgiftsmænd, og fastsatte forlig og bøder ikke efter Norges lov,
men efter sin egen vilje. Kjøbmændene frygtede intet mere end
englændernes og de flamskes konkurrance i Bergen. De anvendte,
om det gjaldt, vold for at holde disse medbeilere borte. Nogle
englændere, der kom, medens kong Magnus og raadsherrerne var
samlede, havde for sikkerheds skyld skaffet sig disses leide.
Desuagtet angreb tyskerne dem og dræbte flere af dem ; de
lovbestemte bøder blev hverken betalt til kongen eller arvingerne,
men drabsmændene blev med magt ført fra Norge. Da kong
Haakon siden kom til Bergen og fordrede bod, tilbød tyskerne
alene en godtgjørelse af 20 tønder øl, hvilket man med rette
fandt at være et fornærmeligt tilbud for tre anseede mænds drab.
Ogsaa andetsteds i landet bar tyskerne sig ad paa samme maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
