- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
321

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

321

Fra Frankrige indførtes i 1755—57 44 000 tdr. fransk salt
og 5 000 ankere brændevin. Værdien af de saltede og tørrede
fiskevarer, som udførtes til Frankrige, var ca. 87 000 rdlr.,
hvortil endnu kom trælast for henved 6 700 rdlr. Af fiskevarerne
var rogn den vigtigste, ca. 9 400 tdr. til 6 rdlr. tønden. Af de
i denne handel sysselsatte skibe var 17 hjemmehørende i Bergen.
Værdien af det indførte salt, brændevin og franske vine
ansloges til omtrent 37 000 rdlr.

Ogsaa fra Portugal kom salt, saakaldt spansk salt, i 1755
—57 ca. 24 000 tdr., mest i fremmede skibe.

Til Amerika gik bergenske skibe efter 1754 eller 1755, da
handelen paa de dansk-vestindiske øer blev frigivet; men farten
paa disse farvande var ikke betydelig.

Handelen med England og Skotland var heller ikke betydelig;
dog bragtes salt fra Spanien og Portugal for en stor del i engelske
fartøier.

Til Middelhavslandene gik varer til en værdi af 180 000
rdlr. Tørfisken til Middelhavslandene sendtes tidligere mest i
hollandske skibe. Først efterat den dansk-norske ståt havde
sluttet fredstraktater med sjørøverstaterne (1746—53), begyndte
nordmændene selv at udføre sin fisk derhen. Staten maatte, for
at sikre skibene fri fart, betale betydelige subsidier,
gjennemsnitlig 70 å 100 000 rdlr. aarlig til røverstaterne, og alligevel var
der mange stridigheder med dem, især med Algier. I 1797
sendtes en liden flaade til Tripolis, og da tripolitanerne havde
lidt et nederlag paa sin egen hovedstads red, gav de efter. Der
udførtes i 1755—57 ca. 2 100 ton tørfisk, der betaltes med
12 rdlr. skippundet eller ca. 24 kr. for 100 kg. Efterhaanden
fortrængtes hollænderne fra denne mellemhandel, der først ophørte
omkring 1795, da det hollandske flag forsvandt fra Middelhavet.
I 1751 gik der til Middelhavet 14 ladninger tørfisk, mest i
hollandske skibe, i 1757 efter traktaten med Marokko 30, hvoraf
12 i bergenske fartøier; men i 1806 udklareredes fra Bergen 113
skibe til Spanien og Middelhavet, hvoraf ingen hollandske.

I slutningen af det 18de og begyndelsen af det 19de
aarhundrede var en meget god tid for den dansk-norske handel;
under den nordamerikanske frihedskamp og krigene mod den
franske republik og keiserdømmet drev Norge en indbringende
fragtfart, da alle de store sjømagter var indviklede i disse kampe.
Denne herlighed varede til 1807.

I aarene 1791—93 indførtes gjennemsnitlig aarlig varer til
en værdi af 670 531 rdlr. (1 958 000 kr.), og der udførtes varer
til en værdi af 1 118 331 rdlr. (3 265 000 kr.). Heri er ikke
indførsel og udførsel til Danmark medregnet.

Sjøkrigene efter 1800 bragte handel og sjøfart atter store

21 — Bergens by II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free