Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
BERGENS BY.
var døde. De i Bergen udnævnte nye mæglere maatte udrede
pension til de ældre mæglere og mæglerenker.
Den sidste pensionerede mægler i Bergen døde i 1886, og
først da blev mæglernæringen fri.
I 1857 var dampskibsfarten paa Sogn og Nordfjord begyndt,
og den overtoges snart af amtet. I 1868 begyndte
Hardanger-Søndhordlandske dampskibsselskab farten paa Hardanger og
Sønd-hordland.
Da dampskibsfarten paa fjordene tog til, og der ved
handelens frigivelse nedsatte sig landhandlere i landdistrikterne, fik
bondehandelen en anden form. Varerne opkjøbtes paa landet og
sendtes til byen, saa bøndernes byfart blev overflødig, uden at
byen mistede meget af sin omsætning.
Dampskibsfarten gjorde brugen af de aabne baade overflødig,
og bøndernes ophold i byen blev kortere.
Bergens opland naaede fra Ryfylke til Søndmør.
1 syd fik Stavanger og senere Haugesund en del af Bergens
handel, og efter Aalesunds anlæg i 1848 blev Søndmør denne
bys opland.
Handelen med Nordland og Finmarken. Fra meget
gammel tid har der været drevet handel mellem Nordland og Bergen
i former, der holdt sig uforandret, helt til dampskibstrafiken i
vor tid forandrede det hele.
Om nordlændingernes reiser til Bergen ytrer Leopold von Buch
i 1807, at man i landet og endnu mere i selve Bergen betragtede
dem som en slags naturlov. At Bergens vaag i juni maaned
maatte være fyldt af talrige nordlands jægter, som laa
sammentrængt som i en dam, og at det samme gjentog sig om høsten,
syntes at være ligesaa sikkert, som at sommeren følger paa
vinteren, og vinteren igjen paa sommeren.
Nu er disse former for en handel, der betragtedes som en
naturlov, helt andre.
Nordlændingernes fart paa Bergen er sikkerlig urgammel.
Det er høist sandsynlig, at nordlændingerne, allerede før Bergen
blev anlagt, søgte sydover med sine jægter for at bytte sin fisk
mod korn. Olav den hellige forbød 1022 udførsel af korn fra
det sydlige Norge til de nordlige landsdele, og sagaerne omtaler,
hvorledes Asbjørn Selsbane brød dette forbud. Kornet har Asbjørn
vistnok betalt med fisk og skind.
Sandsynligvis er det allerede tidlig, kort efterat Bergen blev
en by, blevet skik, at nordlændingerne seilede med sin fisk til
Bergen og Nidaros, hvor der da om vaaren og sommeren kom
skibe, der udførte tørfisken, i den ældste tid især til England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
