- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
337

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

337

I senere tid flk nogle jægter en liden fok for at hjælpe
til i vendinger, og naar der skulde gaaes seil.

Jægterne seilede hurtig for vinden og med halv vind, men
ved krydsning kunde de ikke stagvende uden i stille vand,
og selv da ikke altid. De duede ikke til krydsning i krapt
farvand.

Jægterne kunde blive 20—30 aar gamle. Deres farligste
fiende var orm.

Medens nordlandsjægterne lagde til side om side udenfor
Tyskebryggen, laa udenlandske, mest hollandske og spanske
kjøbefartøier fortøiet paa Yaagens Strandside.

Endel nordlandske fiskevarer kjøbtes i Nordland af
trond-hjemmere og bergensere, som om sommeren søgte nord til
fiskeværene for fiskehandelens skyld; allerede i det 16de aarhundrede
var denne handel igang og fortsattes i de følgende aarhundreder.
Men hovedmassen af fiskevarerne førte nordlændingerne selv i
sine jægter til Bergen og byttede dem der mod varer, som trængtes
hjemme i bygden.

Omkring midten af det 19de aarhundrede var post- og
efterretningsvæsenet blevet saa udviklet, at man i Bergen havde
underretning om udfaldet af vinterens skreifiskerier, før første
stevne kom; men i det slægtled, som ligger forud for den tid,
var man ikke naaet længere, end at man i regelen først med
stevnen i mai fik besked om, hvorledes Lofotfisket var faldt ud.

Over antallet af jægter er der en opgave fra 1631.

Kong Kristian IV paabød nemlig i 1631 en told paa jægter
af Vä ort (12 skill.) for hver «smal læst gods», hvilket beløb skulde
anvendes til «baadsmændenes frie vaaningers (d. e. Nyboders)
opbyggelse» i Kjøbenhavn. Listen over nordlandsjægterne
optoges i Bergen, og fogdens regnskab for 1631 gav følgende
resultat:

Helgeland . . 27 jægter paa 1077a læster
Salten . . . . 26 —»— 193 V« »
Senjen . . 22 —»— 2863/4 »
Lofoten . . 16 —» — 166SA »
Vesteraalen . 9 — » — 149 Vt >

Nordlandene . .100 jægter paa 903Vis læster

Omkring midten af det 18de aarhundrede ansloges jægternes
antal for hele Nordland eller det nuværende Nordlands og Tromsø
amter til ca. 300. Besætningen var 8—12 mand, alt efter jægtens
størrelse.

Rathke opgir omkring 1800 200 fartøier paa tilsammen 3 500
læsters drægtighed. Til at modtage denne mængde havde Bergen,

22 — Bergens by II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free