Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
351
Saadan sildesjau foregik i selve Bergens by til 1865 og
maaske senere.
Fisket har nu faaet en anden karakter. Motoren er kommet
til i baade, kuttere og skøiter. Der, hvor silden er, kommer
flaaten, og selv fører fiskerne frem sin fangst. Seilerne er snart
en saga blot. Man venter ikke paa, at silden skal gjøre landsig.
Nordre fiske, omkring Kinn og Batalden, blev rigt i
slutningen af 50-aarene, og her var det først landhandleren eller fiskerne
selv, som tilvirket silden, hvilken de siden solgte i saltet tilstand
til kjøbmændene i Bergen. Da fisket her nogle aar vedblev at
være rigt, anlagde kjøbmænd i Bergen og Stavanger salterier;
efter nogle faa aars forløb hørte fisket op med engang, og
salterierne blev staaende ganske værdiløse og forfaldt.
Markedet for vaarsilden var især Sverige og Rusland og
tildels Preussen; silden gik for en del i hollandske fartøier, som var
paa veien til Østersjøen efter korn.
I 1850—60-aarene var det sjelden, at vaarsilden gik fra
Bergen for udlændingernes regning; detalmindeligste var
konsignation for bergensk regning. Enten sendtes silden direkte til et
firma, eller der medfulgte fartøiet en saakaldt cargadør, der skulde
søge at sælge bedst mulig. Almindelig erholdt afsenderen
forskud, og det var da i regelen en stiltiende overenskomst, at
forhandleren solgte varen efter eget tykke. Derved paaførtes
afsenderne ofte og mangen gang store tab.
Cargadørerne var enten folk, som drev denne forretning at
følge med ladningerne, eller det var unge vordende kjøbmænd,
som reiste ud for at lære markederne at kjende. De anvendtes
i sildefarten, i rognhandelen paa Frankrige, i tørfiskhandelen paa
Italien og senere ogsaa i klipfiskhandelen paa Spanien. I
Santander og Bilbao solgte de undertiden lasten i smaapartier.
Nu sælges silden mest i fast regning og skibes for de
udenlandske kjøberes regning. Hertil har de faste dampskibsruter
paa udlandet bidraget. Silden sorteres nu meget omhyggeligere
end før, saa der er indarbeidet specielle mærker og sorteringer,
hvorved den hele handel er bleven sikrere.
I 1870 fandtes ikke den store flaade af lastedampskibe, som
nu befarer den norske kyst. Notlagene leiede en jægt, hvis rum
indrettedes til logihus for mandskabet, og saa afhang det af vind
og veir, naar det kunde naa frem. Heller ikke fandtes paa den
tid noget høit udviklet efterretningsvæsen, saa turen gik mest
paa lykke og fromme nordover.
Nogle sildehandlere i Bergen anskaffede sig en del mindre
dampskibe, paa 1400—1500 tdr. lasteevne, for sildeekspeditioner
paa Nordland. Derved kom disse forretninger i en ganske anden
gjænge. Haugesunderne anskaffede sig efterhvert en hel liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
