- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
368

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

BERGENS BY.

kong Kristian IV bygningen og udrustningen af saadanne
de-fensionsskibe, der anvendtes til konvoi for ubevæbnede fartøier,
til transport i krigstilfælde og endog som orlogsskibe. Danske
defensionsskibe omtales i Kalmarkrigen (1611—13). Efter de
norske kjøbstæders andragende paa stændermødet i 1628 udstedte
kongen i 1628 og 1630 forordning om, at 21 saadanne skibe
skulde bygges i Norge efter en bestemt model, og af dem skulde
Bergen have 4.

Defensionsskibene fik nedsættelse i udførselstold og
indførselstold paa forskjellige varer, eneret til at udføre tømmer af
store dimensioner, og de flk særskilt kongeligt sjøpas. Bygningen af
disse skibe var ikke frivillig, men indgik som et led i landets
sjøværn. Skibene gjorde god nytte. Orlogsskibene og
defensionsskibene rensede Nordsjøen for sjørøvere og ledsagede
fartøier eller seilede uden ledsagelse til Frankrige, Spanien og
Middelhavet. Uden disse skibe vilde farten paa Sydeuropa ikke
været mulig, og ved toldnedsættelserne kunde de konkurrere med
hollænderne og skabte bedre kaar for den norske sjøfart, som
nu begyndte at udvikle sig. I krigen 1643—45 gjorde de efter
kongens mening daarlig tjeneste ; det var vanskeligt at faa dem
samlet, fordi eierne foretrak at lade dem gaa i fragtfart fremfor
at overlade dem til krigstjeneste, og i 1656 blev bestemmelsen
om defensionsskibene ophævet. Kristian V opmuntrede ved
forordning af 24de mai 1671 til at bygge defensionsskibe, der
skulde føre fra 6 til 36 kanoner; de mindre skulde gaa til de
Britiske øer, Island og Nord- og Østersjølandene; de større, paa
mindst 24 kanoner, til Frankrige, Spanien og Portugal. De flk
ret til at indføre alle slags varer, frihed for Øresundstold, afslag
paa læste- og havnepenge og nedsættelse af tolden paa spansk
og portugisisk salt samt paa korn. Særlig var nedsættelsen af
salttolden af betydning for fiskerierne. Sjøfart og handel kom
sig op i disse aar.

I aarene 1670—71 blev der i Bergen bygget paa engang
4 defensionsskibe, der førte 12 til 24 kanoner og fik en
besætning paa 20—40 mand.

Bergen havde i 1672 5 defensionsskibe, men i det følgende
aar allerede 11. Byen eiede i 1672 ialt 56 skibe paa 2327
læster, hvoriblandt de 5 defensionsskibe.

I 1672 bestod to bergenske defensionsskibe en hæderlig
kamp med en algiersk korsar udenfor den portugisiske kyst;
det var skibene «Gyldenløves vaaben» med 21 mand og 18
kanoner, ført af Peter Mitzell, og «St. Franciscus», ført af Frans
Ross, med 24 mand og 14 kanoner. Sjørøverskibet, som hed
«Løven», havde 300 mand og 36 kanoner. Korsaren entret
Mitzells skib, og 70—80 sjørøvere sprang over paa dettes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free