Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
403
ton britisk tonnage blev i løbet af 1914, isaer i begyndelsen af
krigen, ødelagt af tyske krydsere, og 173 000 ton engelsk tonnage
blev holdt tilbage i tyske havne. Samtidig blev hele den tyske
flaade næsten helt sat nd af virksomhed, idet den største del af
havet var renset for tyske skibe. Engelske og kontinentale havne
blev overfyldt af skibe, saa at losningen, især i italienske og
engelske havne, kun foregik langsomt, saa tonnagen derved kom
til at tabe betydelig i efEektivitet.
Det har flere gange før gaaet saa, at Norges flaade er kommet
sig op under krig.
Tallene, bind II, pag. 387, viser, hvorledes Bergens
dampskibsflåde har tiltaget, naar andre nationer fører krig, medens Norge
er neutralt, og omvendt, hvorledes flaaden aftager, naar Norge
deltager i krigen.
Under den phalziske arvefølgekrig 1689—97 deltog Norge
ikke, og flaaden sees fra 1680 til 1699 at have øget fra 8 237
registerton til 18 759.
I den store nordiske krig var Norge med, og flaaden
sees at være aftaget fra 18 858 registerton i 1701 til 6 338
i 1735.
Den norske skibsfart flk større betydning under
revolutions-og Napoleonskrigene før og efter 1800, da de neutrales rettigheder
respekteredes mere end nu.
I denne «gode tid» under revolutionskrigene, da Norge var
neutralt, voksede flaaden fra 6 993 registerton i 1780 til 18 535
i 1806.
Saa kom krigen 1807 til 1814, og flaaden aftog fra 18 535
registerton i 1806 til 10 387 i 1817.
Krimkrigen, 1854—56, som indtraf efter ophævelsen af den
britiske navigationsakt, aabnede den norske skibsfart et nyt
virkefelt. Det internationale fragtmarked var i krigsaarene 1854—56
overordentlig gunstig med høie fragter, og flaaden voksede fra
20 147 registerton i 1850 til 33 718 registerton i 1860.
Den fransk-tyske krig i 1870—71 berørte den norske
skibsfart mindre end Krimkrigen 15 aar i forveien. For
udenrigshandelen medførte den endel stagnation, for skibsfarten derimod
nogen opgang, idet handelsflaaden fortsatte sin vækst, og der var
et jevnt øgende udbytte.
Den russisk-japanske krig i 1903—05 aabnede det store
østasiatiske fragtmarked for vor skibsfart. I disse krigens aar fandt
en norsk flaade af omkring 150 skibe i disse farvand en lønnende
beskjæftigede. Men markedet gik senere over dels til tyskerne
og hovedsagelig til japanerne.
Aaret 1913 havde været et godt aar for Bergens skibsfart
med et nettoudbytte af ca. 15 millioner kroner (bind II, pag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
