Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
BERGENS BY.
magere, bundtmagere, feldberedere, handskemagere,
korduan-beredere, lademagere og sverdfegere, hvilke allesammen bruge
deres kunst og nære sig deraf.»
Bartskjærerne havde, som det sees, sluttet laug, eller de
maatte kun bestaa af et begrændset antal medlemmer. Af
bart-skjærere skulde der være 9 og i skomagerlauget ikke mere
end 30.
Den nemmeste maade at komme ind i lauget paa var,
som det sees, at gifte sig med enker eller med en skomagers
datter.
De i Bergens museum bevarede laugsprotokoller tilhører
næsten alle det 18de aarhundrede, men snedkerlauget har en
forhandlingsprotokol fra 1683, og glasmesterlauget har en
svendebog fra 1699.
Paa Edvardsens tid omkring 1674 var der, som det sees, i
Bergen 10 haandværkslaug. Foruden disse var der følgende
haandværk, der dengang ikke synes at have havt laug i Bergen,
men som «allesammen bruge deres kunst og nære sig deraf»,
nemlig: possementmagere, knapmagere, kandestøbere, malere,
glasmagere, buntmagere, feldberedere, hanskemagere,
korduan-beredere, lademagere og sværdfegere; flere af disse flk i den
følgende tid laugsordning.
Statskollegiet udtalte sig i 1668 mod, at laugene egenraadig
kunde optage og udelukke medlemmer og begrændse den enkelte
i den frie udøvelse af hans næring.
Talrige misbrug knyttede sig til laugenes selvgjorte
vedtægter; der var store udgifter til laugskassen og til gjæstebud,
og der var barbariske skikke ved optagelsen og lignende. Disse
misbrug søgte man at afskaffe, men det var neppe meningen at
ophæve laugsordningen.
Kristian V’s forordning om «laugene udi kjøbstæderne i
Danmark og Norge» udkom 23de december 1681, og aaret efter,
den 6te mai, fulgte forordningen «om haandværks svende og
drenge udi kjøbstæderne».
Enhver, som havde lært et haandværk, kunde lovligen
ernære sig af samme, naar han tog borgerskab. Efter dette kunde
den, som havde gjort sit mesterstykke og taget borgerskab, ikke
hindres i at optages i lauget.
Om de laug, som fremdeles skulde staa under visse
laugs-artikler, vilde kongen snart træffe bestemmelse.
Forordningen opregner 15 haandværk, som kunde nyde de
dem givne laugsprivilegier. Blandt disse haandværk nævnes
guldsmede, bagere, snedkere, smede, bødkere, murmestre og
kandestøbere.
Staten bestemte om laugenes administration og ophævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
