Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
BERGENS BY.
Industrielle anlæg i Aarstad, som i 1914 beskjæftigede mere end 30
arbeidere eller som havde over 100 hestekræfter.
Anlagt aar. Hestekræfter. Antal
arbeidere.
Damp. Elektriske motorer
fra egen kraftkilde. ved leiet strøm.
Bergens vat- & drevfabrik . . . 1875 75 100 51
Bergens klædefabrik...... 1886 100 — _ 88
Fagerheims notfabrik..... 1873 10 — — 46
Gerdt Meyer Bruuns reberbane . 1898 — — 56 57
Solheims traadfabrik...... 1899 120 — 184 102
Aktieselskabet Albert Lepsøes fabriker (stivetøi)...... 1898 _ 110
Wingaards jernstøberi..... 1850 95 126 — 174
Bergens mek. værksted..... 1854 500 — 964 574
Aktieselskabet Norsk emaljeværk 1910 — — 16 68
Tobaksfabriken «Victoria» ltd. . 1910 8 — 6 70
Statsbanernes værksted..... 1910 45 — 25 75
Aktieselskabet Soleimsvikens
trævarefabrik ......... 1909 55 30
Aktieselskabet Bergens
bliktrykkeri ............ 1908 — — 210 200
Det største antal arbeidere, 574, beskjæftigede Bergens
mekaniske værksted i Soleimsviken, et andet mekanisk værksted
beskjæftiger 263 arbeidere, 3 hermetikfabriker beskjæftiger 224
—357 arbeidere og arbeidersker. En tyllgardinfabrik beskjæftiger
229. 7 anlæg beskjæftiger mellem 100 og 200 mand.
Det er ikke mange af de industrielle anlæg i Bergen, som
er meget gamle. Det angives, at Madsens bagerigaard er fra det
15de aarhundrede, men hjemmelen for denne angivelse kjendes
ikke. Bagenerne stod i forbindelse med de privilegerede
bagergaarde, som alene gav indehaveren ret til at være bager. Disse
bagerier blev derfor gamle.
Industrielle anlæg ældre end 1859 er: Storemøllens møllebrug
1650. Ditlef Martens’ bageri 1665. Brulands rebslageri 1700.
Bergens ældste trykkeri, anlagt af Peter Nørvig i 1721, er nu John
Griegs trykkeri. Smith Sivertsens bageri i Kortpilsmuget ca. 1750.
Brynhildsens bageri 1785. Smith Sivertsens bageri (i Marken) 1800,
Campbell Andersens rebslageri 1805. Hammers sølvvarefabrik
1811. Irgens sønners rebslageri 1816. Sam. B. Meyers garveri
1827. Peter Floods smedje 1828. Pettersens garveri 1830.
Broegermanns udstyrsforretning 1837. Riebers stenhuggeri 1839.
Sundt & co.s systuer 1845. Beyers bogtrykkeri 1846. Giertsens
bogbinderi 1848. Wingaards jernstøberi 1850. Nyhavns værft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
