Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
499
Ved jordbrugstællingen i 1907 opgaves følgende arealer og
udsæd:
Maal. Hl.
Havre......................................5 3
Poteter....................................54 176
Turnips....................................15 —
Til grønfoder..............................4 2
Andre agervækster..........................16 —
Brak......................................2
Tilsammen 96 maal aaben ager
Ifølge de ved matrikuleringsforretningen i 1860-aarene
indhentede oplysninger udgjorde arealet af ager og eng i Aarstad
herred omkring 1865 3 300 maal, mod 5 390 i 1907;
indmarks-arealet skal saaledes være øget meget sterkt i det mellemliggende
tidsrum. Imidlertid var udsæden af korn og poteter større i 1865,
da den udgjorde 77 hl. havre, 1 hl. byg og 213 hl. poteter. Det
er udelukkende engarealet, som er øget.
Der var i 1907 9 850 maal havn uden skogbestand, 301 maal
havn med skogbestand samt 437 maal skogmark.
Der var 17 maal uproduktiv myr, hvoraf 10 maal skikket
til brændtorv og 5 maal til torvstrø.
327 maal, hvoraf 25 maal myr, opgives som skikket til
opdyrkning.
I 1901—07 er opdyrket 105 maal.
Redskaber i 1907 var: 31 slaamaskiner, 1 saamaskine for
græsfrø, 4 hesteriver, 7 4-hjuls tospændte arbeidsvogne, 12 4-hjuls
enspændte arbeidsvogne og 204 arbeidskjærrer.
Kornet fryser ikke i Aarstad herred.
Større udyrkede strækninger er der ikke i Aarstad herred.
I de senere aar er der foregaaet en overordentlig sterk bebyggelse
og udparcellering i Aarstad. Flere gaardsbrug er derved gaaet
ud som egentlige jordbrug, og bebyggelsen har foregaaet paa
saavel indmark som udmark. Gaardsbrugene Tarlebø m. fl., som
ligger rundt Svartediket, er for flere aar tilbage kjøbt af Bergens
kommune.
Kun gaardene Vognstølen, Landaas, Mandsværk og Strimmelen
er endnu forholdsvis uberørt af udparcelleringen til byggetomter.
I Isdalen og paa Ulriken er god havnegang, som bruges til
sauebeiter. Det er fornemmelig gaardene Landaas, Mandsværk,
Kolstølen og Vognstølen, som har havneret her.
Egentlige fjeldbeiter med sæterdrift er der ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
