Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
BERGENS BY.
Skog, myr, træplantninger og fugleliv.
Den ubebyggede del at Bergens by bestaar for en stor del
af fjelde, og disse var tidligere temmelig nøgne. Nær den
bebyggede del er der i ældre tid foretaget en del plantninger.
Paa Nygaard plantede Lungegaardens eier, Margrethe Wessel
i 1730-aarene en allé af norske træsorter; men disse blev
ødelagt af gutter. Fr. Fosswinckel, som senere eiede Nygaard, lod,
som før berørt, forskrive unge lindetræer fra Holland, som blev
plantet i 1753. Det blev den bekjendte Nygaardsallé, hvoraf der
nu kun er levninger.
Rester af en gammel allé af ask er der ved
Møhlenpris-bakken og langs Nordre Møhlenprisvei; nogle af disse træer er
maaske plantet af Claus Fasting.
Plantningen af lindetrær langs Kalfarveien er før nævnt;
det var Hans Tank og L. W. H. Nicolaysen, som først plantede
alléer her.
Et reskript af 1757 bestemte, at de offentlige pladse skulde
beplantes med lindetræer til betryggelse mod ildebrand og til
pryd.
Paa Tyskebryggen har der paa nordsiden mod Dræggen
været haver og træer, og langs Øvregaten var der en rad af
træer. Paa Vetrlidsalmenningen var der 110 lindetræer. Nu
er der tilbage en kort række træer paa nordsiden op mot
Øvregaten.
Paa Muralmenningen blev 1877 den øvre del oparbeidet og
beplantet. Ved Holbergsalmenningen er endnu en rad store træer
fra ældre tid, og desuden træer fra senere tid.
Nykirkealmenningen flk i 1830-aarene en række træer fra
Strandgaten opover mod høiden, hvilke staar endnu.
Toldbod-almenningen har ældre plantninger paa begge sider, og de fleste
er der endnu.
Enkelte træer omtales i ældre skrifter om Bergen.
Et pratebom, et træ, hvorunder folk samles for at prate,
stod efter Edvardsen ude paa Bergenhus og var samlingssted for
de tyske kjøbmænd, som her havde anbragt en bænk af
klæbersten. Dette træ nævnes 1567 i Absalon Pedersøns kapitelsbog.
Paa Kommunen eller det nuværende Bergenhus fæstning
stod der, da E. Edvardsen skrev sin Bergens beskrivelse 1674—
1694, et stort gammelt bøketræ. «Bullen er nogle Aliener tyck
omkring,» skriver Edvardsen, «oc af de Grundvolde aff steen,
som paa alle kanter findis omkring, lader sig tilsiune, at den
haffver staaet mit imellem alle disse klostre oc kircher, ligesom
paa en Borregaard.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
