Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
BERGENS BY.
sendte han hver mandag et halvt ark trykte efterretninger.
I bladet skulde foruden avertissementer være mindre artikler og
oversættelser, men senere blev bladet et rent avertissementsblad.
Brose solgte sin rettighed til stud. jur. Knud Geelmuyden, der
flk bevilling 5te september 1777. Disse privilegier var
personlige.
Imidlertid maatte Geelmuyden for at faa denne bevilling
yde bidrag til et veianlæg over Filefjeld, og privilegiet blev
omgjort til reelt, til arveligt og salgbart som anden eiendom.
Dette privilegium varede lige til 1868, da det ved lov blev
indløst af kommunen og staten. I alle disse aar var det forbudt
andre aviser i Bergen og Bergens stift at indtage
avertissementer; derved gik de aviser, som søgtes grundlagt, glip af en
væsentlig eller den væsentligste indtægt, og aviser uden
avertissementer kunde ikke greie sig. Mange forsøg paa at udgive aviser
maatte opgives, som senere omtalt.
Skjønt «Adresseavisen» næsten ikke indeholdt andet end
avertissementer, var den dog meget læst; thi man flk der
oplysning om salg og kjøb af varer, auktioner, dødsfald o. s. v., hvad
der alt havde interesse for byens indvaanere.
I 1849 søgte avisen «Bergenske Blade»s forlægger, bogtrykker
Beyer, at omgaa «Adresseavisen»s privilegium ved at tilbyde
abonnenterne at optage bekjendtgjørelser et vist antal gange
gratis. Ved høiesterets dom af 26de juli 1854 fortolkedes
privilegiet derhen, at andre aviser hverken havde adgang til at
optage avertissementer gratis eller at aftrykke de avertissementer,
som havde været indrykket i «Adresseavisen».
Saalænge «Adresseavisen»s privilegium stod ved magt, kunde
den øvrige presse ikke komme sig op. Der var mange, som
mente privilegiet var praktisk og nyttig, fordi det for
kjøbmændene var billigere at avertere, naar der kun var én avis, og
hvor bekjendtgjørelser var at finde, vidste man altid, naar der
kun var én avis.
Bergens storthingsmænd foreslog i 1857 en lov om
privilegiets ophævelse, men det besluttedes henlagt. Byens
storthingsmænd i 1863 gjentog forsøget, og den 29de mai 1863 vedtoges
en lov, hvorefter Bergens by blev berettiget til at indløse
privilegiet; erstatningen skulde bestemmes ved lovligt skjøn,
udnævnt af kongen. Skjønsmændene satte indløsningssummen til
120 000 kr.
Efter forslag af Søren Jaabæk bevilgede staten 80 000 kr. af
disse 120 000. Først fra denne tid, fra 1868, kom der taalelige
vilkaar for pressen i Bergen.
Hos Sagen og Foss findes en fortegnelse over «periodiske
skrifter», som var udkommet i Bergen før 1824, og flere af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
