Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVISER OG TIDSSKRIFTER.
523
ogsaa vilde indtage bekjendtgjørelser saavel fra offentlige
autoriteter som fra private mod en moderat betaling. «Adresseavisen»
svarede, at den alene var berettiget til at modtage
avertissementer, og at den paa retslig maade vilde hævde sine
rettigheder. Ikke desto mindre indtog «Den Bergenske Mercur»
avertissementer, men da der kun kom faa avertissementer, og da
Rode døde i 1834, kom det ikke til proces. Bladet fortsatte dog
efter Rodes død til 1839.
«Bergens Stiftstidende», som udkom i 1840, grundlagdes af
rektor Holmboe og Peter Albert Sagen, en søn af Lyder Sagen.
Dette blad er betegnet som Bergens første virkelige avis.
Bladet indeholdt meget læseværdige, længere artikler af
redaktørerne, bidrag fra biskop Neumann, overlærer Lyder Sagen og
P. A. Jensen, bergensnotiser, indenlandske og udenlandske
efterretninger. Senere kom teater- og literaturanmeldelser til. Bladet
havde dog faa abonnenter. Redaktionen oplyste i 1847, at dets
samlede abonnement var 131, deraf i Bergen 103. Fra 1848
overtog tyskeren August Brömel, adjunkt ved latinskolen,
redaktionen af Stiftstidende. Efter Brömels død i 1855 gik det
tilbage med Stiftstidenden, og den ophørte samme aar.
«Bergenske Blade» kom ud i 1848 og redigeredes af en
komité.
Bergen havde nu faaet to aviser, og de polemiserede.
«Bergenske Blade» havde i 1848 et opraab om at tegne bidrag til
saarede danske krigere og de faldnes efterladte, og gav en
historisk udredning af det slesvig-holstenske spørgsmaal fra dansk
standpunkt. «Stiftstidende»s redaktør, Brömel, var tysker og
hævdede, at krigen var en befrielseskrig fra slesvig-holstenernes
side. Dette gav anledning til en voldsom polemik. «Bergenske
Blade» gik ind i 1854.
«Bergensposten» kom ud i 1854 og holdt det gaaende helt
til 1894, da det slog sig sammen med «Bergens Tidende».
Det var daværende adjunkt ved latinskolen, senere
statsminister Steen, og latinskolens senere rektor C. Henrichsen, som
først redigerede «Bergensposten», som fra 1860 til 1868 var den
eneste avis ved siden af «Adresseavisen».
Vistnok forsøgte man, ikke længe efterat «Bergensposten»
var begyndt, at faa istand et nyt blad. I. K. Christie udgav i
aaret 1858 «Toskillingsbladet til Nytte og Lyst» med belærende
artikler, og ligesaa udkom «Bergens Tidende», «Avis for
Hvermand», men de sluttede snart.
Redaktionen af «Bergensposten» udsendte ekstrablade om
vigtige begivenheder, og i 1857 leverede den regelmæssig
telegrafiske nyheder, et stort fremskridt. Det første telegram i
«Bergensposten» stod 15de november 1857 og gav en meddelelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
