Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNALE ANLIGGENDER.
531
paa borgerskabets vegne med forestillinger og klager og fra tid
til anden konferere med magistraten om byens og borgernes
anliggender».
Naar en af de 16 mænd døde, skulde der vælges en ny
af borgerskabet med magistratens samtykke.
Ved Bergens bys privilegier af 1700 og 1702 blev det
derimod bestemt, at de efterlevende skulde supplere sig selv.
Der havde udviklet sig den praksis, at magistraten valgte
de 16 mænd blandt de rigeste og mægtigste borgere.
Det blev skik, at de eligerede mænd ved vacanse foreslog 3
mænd, hvoraf magistraten valgte en.
Først fra 1740-aarene valgte de 16 mænd selvstændig.
Ved kgl. resi. af 16de mai 1772 blev det bestemt, at an
tallet eligerede herefter skulde være kun 4, og de skulde vælges
af 24 borgere, som skulde opnævnes af magistraten med
stiftamtmandens approbation.
Ved reskript af 2den marts 1786 blev antallet af
deputerede borgere forhøiet til 8, som skulde fungere, saa længe de
levede.
Ved reskript af 26de juni 1807 blev valgreglerne forandret,
saaledes at magistraten skulde foreslaa 3 mænd, af hvilke
borgerskabet skulde vælge en.
Bykommunernes styre var i det 18de aarhundrede dels den
kongevalgte magistrat, dels stiftamtmanden. Men i lovgivningen
var ikke fastsat grændser for disse autoriteters myndighed; det
kom ofte til at bero paa vedkommende personers anseelse.
De eligerede mænd, hvis tid falder imellem 1680 og 1836,
havde i den første tid lidet at sige, idet magistraten havde den
største indflydelse, men efterhaanden flk de eligerede borgere
nogen indflydelse paa byens sager.
Tilsidst fastsloges de eligerede mænds myndighed særlig
paa det økonomiske omraade, og de benyttedes i forskjellige
kommunale administrative komiteer.
Men i det hele var borgernes deltagelse i styret af
kommunen neppe af stor betydning.
Kommunal administration efter 1837. Grundloven af
1814 medførte ikke forandring i byens styre.
Det gjorde først formandskabsloven af 14de januar 1837,
idet den lagde saavel den kontrollerende som den beskattende og
bevilgende myndighed i kommunale anliggender i hænderne paa
kommunens indvaanere gjennem deres valgte repræsentanter.
For Bergen valgtes 33 repræsentanter 29de marts 1837. Der
blev afgivet 136 stemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
