- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
549

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BHANDEN DEN 15DE JANL’AB 1916.

549

I 1393 herjede vitaliebrødrene Bergen; efter at have herjet
byen, satte de ild paa den (bind I, pag. 212).

I 1413 brændte byen saa godt som fuldstændig; 7 kirker
brændte (bind I, pag. 214).

I 1429 plyndrede vitaliebrødrene under Bartholomeus Voet
Bergen; de ståk ild paa Kongsgaarden og Bispegaarden, der
gik op i luer tilligemed den største del af byen (bind I, pag. 218).

I 1476 brændte Bryggen fuldstændig, samt det meste af
kjøbmændenes redskaber og husgeraad og store oplag af fisk (bindi,
pag. 227).

Helt fra 1476 til 1792 var Bryggen forskaanet for
ildebrande, medens andre dele af byen hyppig havde ildsvaader.

I 1489 brændte den hele Strandside (bind I, pag. 227).

Thord Roed lod i 1536 Munkeliv kloster stikke i brand (bind I,
pag. 236).

Den 19de december 1561 brændte strøget fra Muren til
Raadstuen (bind I, pag. 242).

Absalon Pederssøn regner op i sin kapitelsbog 39 gaarde, som
brændte nedenfor Strandgaten, og 38, som brændte ovenfor
Strandgaten.

Han nævner i sin kapitelsbog eierne af hver enkelt af disse
gaarde. Den strækning, som ødelagdes, falder næsten sammen
med den, som brændte i 1916. Men ilden gik fra syd til nord,
medens den i 1916 gik fra nord til syd.

Den begyndte i Strandgaten i anden gaard udenfor
(nordenfor) Raadstuen, og fra denne gaard brændte siden alle de andre
gaarde baade ovenfor og nedenfor gaten indtil Erik Rosenkrands’
gaard, som ogsaa brændte.

Det har været strøget fra Smaastrandgaten og helt frem til
Muralmenningen, som brændte i 1561. Erik Rosenkrands’ gaard,
som Absalon nævner som ydergrændsen, er «Muren».

I 1582 var der en stor ildebrand. Efter «Den norske So»
skal ilden denne gang have fortæret 2 500 huse, gaarde og boder,
store og smaa, hvad der vistnok er overdrevet. Hele Stranden
og Skostrædet til Domkirken og Raadstuen samt Korskirken brændte
(bind I, pag. 245—246).

Natten mellem 6te og 7de december 1589 brændte
Strandsiden fra Muren og ud til Erkebiskopsgaarden ved Nykirken (bind 1,
pag. 246).

24de august 1606 brændte boder paa Nordnes (bind I, pag. 251).

6te april 1623 var der en meget stor brand. Der stod faa
huse igjen paa Strandsiden. Strækningen fra Martinskirken til
Dræggen og hele Bryggen med Mariakirken blev reddet (bind I,
pag. 251).

Atter brændte Strandsiden i juli 1640. Domkirken, Kors-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free