- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
569

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BHANDEN DEN 15DE JANL’AB 1916.

569

De fleste brandlidte havde slegt eller venner, som kunde
give dem husrum, ialfald for de første dage, og ellers aabnede
alle sine døre for dem, som trængte hus. Desuden blev der
straks gjort foranstaltning til at aabne skoler og andre offentlige
lokaler for alle dem, som ellers ikke havde faaet tag over hovedet.

Om natten mellem 15de og 16de januar, da folk maatte
flygte fra sine boliger over hals og hoved, blev kirkerne aabnet
og opvarmet, og en mængde kvinder og forskræmte smaabørn
søgte ind i dem. Endel familier laa i Folkets hus, andre havde
slaaet sig ned i et af bedehusene og atter andre i
Lungegaar-dens skole. De daarligst stillede blev der sørget for paa en
udmærket maade. Et tiltalende træk er det, at byens borgere helst
vilde hjælpe sin bys brandlidte selv. Man var ængstelig for, at
nogen skulde tro, at der herskede nød i byen.

Den bergenske forretningsstand tabte ikke et øieblik
fatningen. Der var intet run paa bankerne, intet forsøg paa
paniksalg. Ikke før var brandnatten tilende, før de brandlidte
forretningsfolk benyttede søndagen saa godt, at flere større
forretninger allerede den 17de januar ved foreløbige foranstaltninger
var bragt igang. Der var neppe et rum, som ikke ansaaes som
godt nok til kontor. I danselokaler, i Ynglingeforeningen, i
Turnhallen rykkede forretningsfolkene ind. Andre flk sine
kontorer i sine privatboliger, enkelte flk leie et par af Børsens sale.
De ikke brandlidte forretningsfolk lagde velvilje for dagen;
mange rømmede optil halvdelen af sine kontorer til fordel for
sine brandlidte konkurrenter.

For de brandlidte detaljister faldt det vanskeligere at skaffe
udsalgssteder. Der gik tid, før de kunde skaffe sig butiker;
men allerede en af de første dage lykkedes det et par af de
mindre handlende at komme igang. Intetsteds saa man tegn
til modfaldenhed eller selvopgivelse, ikke engang blandt de
haar-dest rammede.

Man gik snart til bygning af barakker i Børneparken,
Byparken og paa jernbanens gamle tomt. Barakkerne byggedes
som vinterbarakker og til fleraarig brug.

Det vakte ængstelse, da der to uger efter den store brand
15de januar 1916 opstod ildebrand natten mellem 28de og 29de
januar indenfor Sliberget midt i en gammel træbebyggelse i
Wulfs-gaarden mellem Nordnesgaten og Vaagen. Da vinden blæste ud
mod Vaagen, blev ilden snart begrændset.

Den ved branden foraarsagede skade. Den bebyggede
del af Bergen udgjør 200 bektare; arealet af den brændte del
af byen udgjør 10 hektare, saa det var omtrent V20 af byens
bebyggede areal, som brændte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free