Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
BERGENS BY.
kan nu ske uden at rive bygninger, da ilden har raseret hele
strøget.
I forhold til den økonomiske ødelæggelse, som er
anrettet, er det forholdsvis lidet, som brændte af gamle bergenske
kulturminder, bygninger, kunstskatte, arkiver, offentlige
kontorer etc.
Det eneste bygværk fra midelalderen, som blev ødelagt, var
den tidligere nævnte Audunsgaard (bind I, pag. 27) paa hjørnet
af Strandgaten og Smørsalmenningen. Gaarden havde faaet sit
navn efter den bekjendte Audun Hugleikssøn Hestakorn, som
eiede gaarden i 1298, og som blev henrettet paa Nordnes i 1302
(se bind I, pag. 196). Ridder Hank Erlandssøn, som var
rigsraad under Haakon V’s regjering (1299—1319), død 1334, eiede
gaarden i 1316. Kong Haakon kjøbte gaarden i 1318, og han
gav den til Mariakirken i Oslo. Gaarden flk samtidig nogle
privilegier, hvilke blev bekræftede i 1382.
Audunsgaarden antages at have været den samme, som i
det 16de aah. kaldtes Smør sgaarden, opkaldt efter ridder Jon
Svalessøn Smør, der druknede i 1483 ved Jarlsø ved Tønsberg.
Smørsalmenningen har faaet sit navn af Smørsgaarden.
Gaarden har været udsat for forskjellige ildebrande;
Smørs-gaard med sin stenmur nævnes i forbindelse med en ildebrand i
1561. Kristofer Valkendorf holdt i 1568 et stort gjæstebud i
Smørsgaarden udi «steinkelleren».
Efter branden 15de januar 1916 er den største del af
gaarden faldt i grus. Der er nogle ruiner af stenkjælderen og
stenloftet.
Smørsgaarden var ikke som helhed særlig interessant; den
var for sterkt ombygget og forandret i tidpns løb. Enkelte dele
af den, kjælderen og den bagerste del af 1ste etage, stod dog
fremdeles i sin gamle skikkelse. Efter murankernes aarstal
skulde disse dele være opført 1609; men murene og hvælvene
her var anseet for endnu ældre, saa at aarstallet 1609 kun
betegner en ombygning. Kjælderne i Smørsgaarden skriver sig
maaske helt fra Magnus Lagabøters tid.
Ved branden kom frem levninger fra renaissancen. Over en
kobberdør i et hvælvet rum i 1ste etage bragte ilden i dagen
en dekoration malet i brunrødt paa muren. Det er en
renais-sancedekoration med søiler, kugler, obelisker, cherubhoveder og
beslagornamenter. Den tilhører renaissancens senere periode, tiden
mellem 1600 og 1640.
Den brændte del af Strandgaten var en af de
eiendommeligste gater, man kunde se, og det var det livligste strøg i
byen. Som anført (bind I, pag. 25) kunde her paa 18 timer
passere 50 000 fodgjængere. Sjøboderne, som laa paa pæler ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
