Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
25
Gulathinget havde utvilsomt sit navn efter den fjord, ved
hvilket thingstedet laa. Navnet paa fjorden forekommer ikke
i nominativ i nogen gammel kilde, men kun i formen, Gula, genitiv
og dativ. Nominativformen har efter dette været Guli. Dette
navn kan tænkes afledet af gul, gol (kuling, vindkast).
I geistlig henseende hørte amtet til Bergens bispedømme
(dioecesis Bergensis), der indbefattede Firdafylke, Sogn og det meste
af Hørdafylke.
Naturlig beskaffenhed.
Indlandsherreder, fjordherreder og kystherreder. Ved
kysten af Nordre Bergenhus amt og ved fjordenes mundinger
ligger en skjærgaard med et stort antal af øer, holmer og skjær.
Ogsaa inde i fjordene er der nogle øer, men disse er forholdsvis
faa. Derhos er der en del øer og holmer i indsjøer.
Antallet af øer ved kysten og i fjordene og i indsjøer er i
amtet tilsammen 8 713 med samlet areal 821.1 km.2
Det faste land uden øer udgjør 16 995.6 km.2
Da amtets samlede areal er 17 816.7 km.2, saa er 4.6 °/o af
Nordre Bergenhus amt øer.
Amtets herreder kan deles i indlandsherreder, der ikke har
nogen kyst mod havet, fjordherreder, hvis kyst fornemmelig ligger
ved fjordene, og endelig kystherreder, der har en delvis mod
havet aaben kyst. Grændserne er ved denne inddeling ikke
skarpe, idet nogle herreder paa en del af sin udstrækning baade
støder ud mod havet og er gjennemsat af dybe fjorde.
I kystherrederne er fiskeri en hovednæringsvei; disse herreder
er i regelen fattige paa skog, ofte helt nøgne over store
strækninger, og de er ikke saa skikket til frugtavl som fjordherrederne.
Som kystherreder kan regnes:
Gulen, Sulm, Askvold, Kinn, Bremanger, Selje.
I fjordherrederne er saltvandsfiskerierne af mindre betydning,
en del af dem er udmærket skikket for kornavl; der er som regel
mere skog end i indlandsherrederne.
Følgende herreder bliver at regne til fjordherreder:
Lyster, Hafslo, Aardal, Lærdal, Sogndal, Aurland, Leikanger,
Balestrand, Vik, Kirkebø, Lavik og Brekke, Hyllestad, Ytre Holmedal,
Indre Holmedal, Førde, Naustdal, Vevring, Daviken, Eid, Gloppen,
Indviken, Stryn.
I indlandsherrederne, der ikke har nogen kyst mod havet,
er fædriften den vigtigste næringsvei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
