Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
51
Fjeldene paa sydsiden af Dalsfjorden og Gaulas dalføre
tiltager i det hele mod øst, saaledes Svakei sydlig for Dalsfjordens
indre del 853 meter, Snehei syd for Viksvatn 1139 meter,
Skår-fjeld syd for Eldalsdalen 1340 meter, de to sidste er grændsefjelde
mod Kirkebø.
Vestlig for halvøen mellem Dalsfjord og Førdefjord
(Vevring-fjord, Stavfjord) ligger en række større øer, flere mærkelige paa grund
af sin form. Vestligst ligger konglomeratøerne Bueland med
Værø, derefter Alden, ogsaa kaldet Norske Hesten efter sin form; saa
følger Tvibergø, adskilt ved Tvibergsund fra den store ø Atlø, der
naar en høide af 690 meter. Atløen er kjendt fra forskjellige
historiske begivenheder. Her døde Atle Jarl den smale, efterat
han var dødelig saaret i et slag paa Stavenesvaagen i Staangfjorden i
kampen mod Haakon Jarl Grjotgardssøn, der faldt i dette slag.
I Sauesund mellem Atløen og Sauesundsholmen, i gammel tid
kaldet Saudungssund, var det Olav den hellige fangede Haakon Jarl
Eriksson, der kom roende gjennem sundet uden at ane fare.
Atløen er skilt fra fastlandet i Askvold ved Granesund.
Den her omhandlede halvø mellem Dalsfjord og Stavfjord er
yderligere delt ved Staangfjorden, der kun fortsætter i et mindre
dalføre. Fastlandets vestligste punkt er her Stavenes. Halvøen,
der dels bestaar af skifere, dels af syenit, dels af sandsten og
konglomerat, har høie fjelde. Saaledes naar Ytre Dokka 737 meter og
længer øst Bleien 1318 meter med en mindre bræ og endelig
Kvams-hesten 1239 meter, de to sidste er sandsten- og konglomeratfjelde.
Østenfor disse fjelde mellem Gaulas og Jølstras dalfører er
fjeldene i det hele lavere. Kvandalsheien, nord for Viksvatns
vestre del, naar 1013 meter, men først saa langt øst som
henimod Grovebræen naar Trollebotseggen 1424 meter, en høide større
•end Bleiens.
Førdefjorden, hvis brede mundinger mod havet kaldes
Stavfjord og Brufjord, og som derhos i sin ydre del kaldes
Vevring-fjord, kniber sig i sin midtre del ved Aalen sammen til et sund
og vider sig saa atter ud i den egentlige Førdefjord. Paa
sydsiden er en mægtig fjeldvæg under det før nævnte fjeld Bleien.
Paa nordsiden af fjorden munder Naustdalen, gjennem hvilken
der gaar kjørevei.
I den inderste del af fjorden udmunder Jølstras dalføre, og
hovedveien fra Sogn til Nordfjord kommer her fra syd og
fortsætter op efter Jølstras dalføre. En vei fører ogsaa op igjennem
Angedalen, der udmunder nær fjordens bund.
I Jølstras dalføre er en del skog. En sidedal gaar vestlig
over Holsenvatns dalføre. Dalen udvider sig omkring Jølstervatn,
en betydelig sjø, hvis østlige arm kaldes Kjøsnesfjorden, og som
gaar helt ind under Jostedalsbræen til Lunde. Særlig denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
