- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
61

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

61

er 12 km. lang og kaldes Mørkedalen efter gaarden Mørk. I
dalen ligger tre større vande, Mørkevatn, Sætervatn og Dalsbøvatn.
Paa vestsiden af vandene er fjeldene bratte; ret op for Sætervatn
reiser Sæternipa sig endog med en aldeles lodret væg, som kun
afbrydes ved to mærkelige, ganske horizontale, regelmæssige
græs-belter paa væggens øvre halvdel. Alle gaardene ligger paa dalens
østside, de eneste indlandsgaarde paa hele halvøen. Her findes
endog træer, en hel liden birkelund, de eneste træer paa halvøen
udenfor Selje. Veien, god kjørevei, gaar ogsaa paa denne side
af dalen. Den deler sig ved den sjrdlige ende af Kjærringa;
den østlige arm gaar rundt det nævnte fjeld til Aarvik, den
vestlige fortsætter i lige linje til Ervik.

Det dyrkbare land paa Stadhalvøen er ikke stort. Gaardene
ligger spredte hist og her inde ved bunden af vikerne eller langs
strandene; man har klynget sig til hver liden plet under de bratte
berghammere, som paa nogen maade kunde gjøres til grøn mark.
Havet giver heller ikke stort af sig. Det er smaat stel og
kummerlige livsvilkaar, og kulturstandpunktet er derefter. At
befolkningen er nordfjordinger, sees tydelig af ansigtstypen, som er
udpræget nordfjordsk; derimod hører man ikke her saa meget til
det eiendommelige tonefald, som nordfjordingerne har, naar de
f. eks. udtaler navnet «Faleide».

Opfor Aarviken ligger Storevarden, 420 meter høi, med bratte,
nøgne vægge.

Til venstre for den brede varde er en ruin, resterne af et
stenhus med halvt sammenstyrtet tag. Det er sagt, at det har
tjent til bolig for de mænd, som var satte til at passe veten og
stikke den i brand, naar fiendtlige skibes ankomst blev meldt.

Fra havet faar man fra Stad indtrykket af nøgne styrtninger
med vilde, furede vægge.

I høiderne er en stor, jevn og vid, til alle kanter svagt
hvælvet græsmark.

Fra Stadpyntens varde ser man ikke engang dampskibet,
naar det reiser forbi; det er ikke mere, end at man ser
Bokke-kjuene, som ligger 2 km. fra land.

De to andre Stadpynter, Jonseggen og Var aids foten, har
høiere stup og vildere udseende end Kjærringa. Fra Stadpynten
er udsigten vid baade over land og vand. Nedover Stadlandet
ligger Mørkedalen med sine tre vakre vande. Haugsholm sees
midt i Vannelvsgabet.

Svinøen ligger ensom langt ude i havet. Hvor Hareidland
ender, begynder Søndmørsalperne i Ørsten og Hjørendfjord,
forrest Saudehorn med den spidse Vasdalstind. Længere bag
begynder rækken med det vilde Jønshorn og slutter med
Skaartin-dernes takkede troldtinderad; Kjølaastinden ligger i midten med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free