Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
81
Her skal omtales de sidedale, som fra Fortundalen gaar op
mod Hornngerne og denne del af Jotunfjeldene.
Noget nedenfor Fortun kirke ligger i høiden en dal, som
heder Ber dal,en. Der er bråt opstigning til gaarden Fuglestig;
længere op er der en mod sydøst gaaende temmelig vid sæterdal,
som gaar op imod Soløitinderne, 2080 meter, og Austabottwderne,
2202 meter i Horungerne. Nær Fortun tager de saakaldte
Fortun-galder op i høiden til den dal, hvori gaarden Berge ligger, og
dette er nu hovedveien op imod Horungerne, og det er ogsaa
begyndelsen af veien over Dølefjeldet fra Sogn til Lom.
Fra Fortun gaar veien gjennem urer og forbi styrtninger,
hvor man fra dalbunden ikke ser nogen vei. Længere op aabner
sig sidedalen, som fører op til Berge og Optun. Ved Gjeisingen,
som er en samling af sætre, begynder udsigten at aabne sig til
Skagastølstin derne og Riingstinderne, der hæver sine takkede,
søndersplittede horn og tinder op over den nærmeste bræm af
graagrønne, brunlagte høider.
Dalen fortsætter i østlig retning over Turtegrø, hvor der nu
er 2 hoteller.
Dalens fortsættelse videre mod øst kaldes Helgedalen, og
denne afsluttes botnformet.
Fra Turtegrø sees Soløitinderne, store Riingstind, ryggen op
mod Dyrhaugstinderne og saavidt den øverste top af Nordre
Maradalstind. De 3 Skagastølstinder sees i sin fulde høide.
Fra Osearshaug paa veien over Dølefjeld til Lom sees de
samme tinder, men flere af dem bedre og friere, og desuden sees
her Styggedalstinderne, Skagastølsbræen samt Fanaraaken.
Ovenfor er nævnt de dale og sidedale, som omgiver eller
gaar opimod Horungerne. Nedenfor skal omtales selve tinderne
og de mellem disse liggende bræer.
I regelen forstaar folk i Lyster og Aardal ved Horungerne
kun selve Skagastølstinderne, medens nogle benævner Horungerne
hele den fjeldgruppe, som begrændses af Helgedalen i nord og
Uttladalen i øst, medens den vestlige og sydvestlige grændse er
Langedalen og Berdalen. Efter dette bliver de tre takkede
Austabot-tinder med Soløitinderne gruppens vestlige del, Dyrhaugstinderne
den mellemste af de tre nogenlunde parallele rækker af
Horung-tinder, og de egentlige Skagastølstinder den sidste række, hvilken
imod øst udsender Styggedalstindernes kjæde. De østlige eller
nordøstlige tindegrupper er utvilsomt de interessanteste baade
ved sin høide og ved sine vilde og eiendommelige former.
Selve tinderne er i regelen i høiderne dækket med sne, hvor
de ikke er saa steile, at sneen ikke kan blive liggende, og
derhos er der i de dybe botner og sækkedale, mod hvilke tinderne
ofte styrter med frygtelige afgrunde, som regel bræer, over
6 — Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
