Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
NORDRE BERGENHUS AMT.
udsagn ikke smaa. Saaledes har bræen paa sydsiden af
Skaga-stølstinderne, Breikvambræen, Midt-Maradalsbræen trukket sig
tilbage. Om der end af og til berettes om, at en og anden bræ
har rykket en smule frem, saa synes den almindelige erfaring at
have været den, at de har gaaet tilbage i de sidste 20 aar, og
tilbagegangen karakteriseres af erfarne førere som stadig og sterk.
En bræ kan i det hele til en tid være let at vandre over,
og 14 dage senere kan den volde megen vanskelighed. Paa
Stølsmaradaisbræen f. eks. var der et aar bro over alle sprækker,
en anden gang var de alle aabne.
Carl Hall har gjort opmærksom paa, hvorledes disse bræer
i høifjeldene skifter fra aar til andet. I 10 somre havde han
anledning til at iagttage Slingsbybræ fra de omliggende høider, og
han befor den fem gange. Men den har aldrig to somre i rad seet
ligedan ud, og flere somre har den været ufarbar. Et eneste
sterkt snefald kan helt forandre en bræs udseende.
Helgedalen, den før omtalte sidedal, der ligger paa nordsiden
af Horungerne, er paa den anden side begrændset af Dølefjeld,
over hvilket veien gaar fra Lyster til Lom. Den øverste del af
Helgedalen er aaben og flad, og den lukkes botnformet. Fra
Helgedalen er der farbart mellem Fanaraaken i nord og
Skaga-stølstinderne i syd over til Uttladalen og videre nedover til Aardal.
Vandskjellet mellem Helgedalen og Gjertvasdalen er 1507 meter
og er altid snedækket. Det benævnes Keiseren.
Fanaraaken ligger nordenfor Helgedalen mod Gjertvasdalen
og vest for Vetle Uttladalen, medens den imod nordvest gaar over
i Dølefjeldet. De to Fanaraakstinder naar 2075 og 2041 meters
høide. Paa nordøstsiden ligger den store Fanaraaksbræ, der naar
ned mod Præstesteinsvatn. Fra samme side har bræen udseende af
et oversneet hustag, der langsomt skraaner; spidse tinder sees i
baggrunden. Paa østsiden af Fanaraakens steile styrtning hæver
sig Ilvasnaase som en skarp pig. Fanaraaksbræen har et areal
af 16.9 km.2
Den sydligste og høieste af Fanaraakis to toppe sees fra
dampskibsdækket i den inderste bund af Lysterfjorden.
Dette fjelds navn, Fanaraaken eller Fannaraaki, har været
skrevet og fortolket paa mange forskjellige maader. Henrik Wergeland
kalder det i sit digt «Spaniolen» Fannarauktind, hvad der skulde
betyde en tind eller et fjeld, hvor det ryger fra snefannerne ; dette
navn vilde i og for sig passe godt paa fjeldet, hvis det stemte
med den virkelige udtale, og hvis ordet «rauk» havde hjemmel
i det norske sprog. Karterne har Fanaraaken. Lomværingerne
kalder det Fenaraak, hvad der ligefrem betyder «fæveien». Gamle
mænd i Fortun har hørt det udtale Fanrauki, andre har hørt
Fannaraoki (med den sognske udtale af aa); «raak» (huny.) betyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
