Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATl’RI.IG BESKAFFENHED.
117
Kaapdbræen, som med fald paa 20° i nordøstlig retning gaar
ned mellem Strynskaapa og Lodalskaapa; der er flere sprækker
paa den end paa den foregaaende bræ.
Den egentlige Lodalsbræ, som med et fald paa 20° gaar
østsydøst mellem Lodalskaapa og Snehætta; der er buede tversprækker
med konveksiteten vendt opad.
Disse tre bræer danner tilsammen den saakaldte Lodalsflade,
som med meget svage fald strækker sig 3000 meter fra
sydsydvest med en bredde af omtrent 1000 meter; den er næsten uden
sprækker. Denne bræ dreier derpaa mod østsydøst og optager,
idet den forandrer retning, den fjerde bræ: Sneliættabræen, som med
steilt fald sender sine forrevne ismasser i nordøstlig retning mod
Lodalsfladen. Efter at have modtaget dette tilløb er den samlede
bræ 1200 meter bred, men den aftager i bredde, saa at den er
kun 600 meter bred nogle hundrede meter fra enden. Foruden
disse hovedstrømme forøges ogsaa bræmassen ved flere faldjøkler,
som snart fra den ene snart fra den anden side af de steile
fjelde kaster sin is ned paa hovedbræen.
Hovedbræens mægtighed kan anslaaes i det mindste til 200
meter og synes at være betydelig paa Lodalsfladen.
Sidemorænerne er meget store, men de ligger kun paa den lavere bræ.
Paa den samlede bræ er de enkelte strømme, hvoraf
hovedbræen bestaar, markerede ved midtmoræner, som nedimod enden
tiltager hurtig i bøide og bredde. Saaledes har de høieste dele
af den moræne, som ligger mellem Lodalsbræen og Snehættabræen
en høide af 6 meter over den omgivende ismark.
Lodalsbræen er endnu mere impossant end de andre
is-strømme , hvad der først og fremst skyldes dens mægtighed og
dernæst dens svage fald, hvorfor den har faa sprækker; den er
blendende hvid og staar derfor i en paafaldende modsætning til
de sorte sider, der ofte er sønderskaaret og tilsyneladende
util-gjængelige. Enden af bræen ligger 628 meter over havet efter
de Seue og 640 meter efter Rekstcid.
Stegahßltbræen kommer fra egnen omkring Stegaholten og ligger
4 km. fraFaaberg gaard; denne bræ gaar lidt længere ned i Stordalen
end Lodalsbræen; dens snemark staar ikke efter de Seue i direkte
forbindelse med Jostedalsbræen, men er skilt derfra ved en fjeldvæg,
som danner den sydøstre side af Strynsbræens leie. Imidlertid
modtager Strynsbræen ogsaa nogle tilløb fra denne fonn eller
ismark ved flere faldjøkler, og man kunde saaledes betragte den
som udgjørende en del af Jostedalsbræen.
Stegaholtbræen har steile fald paa omkring 20°, men den er
ikke saaledes sønderrevet som andre bræer med steile fald. Den
er omtrent 3000 meter lang og 300 meter bred og har maaske en
mægtighed af 30 meter. Høiden over havet er 628 meter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
