- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
141

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATl’RI.IG BESKAFFENHED.

141

snefjelde. Hvad der i disse egne ikke er snebelagt, er dækket
af løs sten, hvad der gjør vandringen meget besværlig. Forøvrigt
er landskabet høist mærkeligt ved sine former, hak i hak med
bråt styrtning mod vest og ofte med et langstrakt tjern nede i
hvert hak. Strækningen mellem Hyen og Aalfotenfjord egner
sig som turistfelt, men ikke strækningen i syd og sydvest for
Aalfotenfjord. Her synes at være flere praktiske overgange
mellem Aalfotenfjord og Søndfjord, saaledes fra Førde østenom
Snenibben enten til Storbotnvatn og videre ned til Norddalsfjorden
eller (ligeledes østenom Snenibben) ned til Grøndalssæter.
Endvidere maa det være muligt at passere over uren i vestre
Aaskaardalen over Aalfotebræen ned til Strømsbotnsæter i Hyen.

En interessant fjeldgruppe med 4 fjeldtoppe ligger i østvest,
Kjeipen, Plogen, Marietind og Sagen (ca. 1318 meter). Kjeipen og
Sagen er besteget af Slingsby.

Særlig interessant er Marietind, et klippetaarn, som rager op
i mere end 200 fods høide over bræen. Fjeldet har
udoverhængende styrtninger og er afskaaret fra det østligere fjeld, Sagen,
ved en dyb og trang klippeport. Snebræen, som omgiver disse
fjelde og slutter ved Risebøra, er den vestligst beliggende bræ i
Norge.

Mellem Sagen og Marietind er en jætteport ca. 40 fod bred
og ca. 200 fod høi. Bestigningen af Marietind langs eggen fra
vestsiden er tildels vanskelig.

Selve Aalfotebræen er en mægtig snekuppel med flere skjær
eller nunatakker. Fra bræens høieste punkt 1631 meter, er vid
og vakker udsigt. Der synes kun at være faa og ikke synderlig
store sprækker, heller ikke sender de ud nogen større isarme.

Her kan nævnes nogle farbare veie nær Aalfotebræen. Fra
Aalfoten er grei overgang vestover til Bortnepollen. Veien fører
gjennem to dalstrøg. Man tager op fra dalen halvveis mellem
Myklebostad og Myklebostadsæter op et skar mod nordvest, og naar
høiden er naaet, ligger Bortnedal grei udover.

Den interessanteste overgang fra Aalfotenfjord vestover vil
maaske være fra Førde til Rise i Nordgulen.

Rise er udgangspunkt for en dagstur til fjeldene Hjelmen
og Kjeipen. Man kan forholdsvis let komme over til Tirdal.

Fra Myklebostad kan man forbi Myklebostadsæter gjennem
Myklebostaddalen, som løber parallelt med Bortnedalen, naa de
fiskerige vande Daleset-, Longesi- og Langevatn.

Bræerne i den ytre del af Nordfjord fra Aalfotebræen var
efter oberst J. N. Hertzberg i aarene 1869 og 1870 tydeligvis i
fremvækst, medens bræerne i Jotunfjeldene paa den tid syntes
at formindskes.

Derimod beretter Bing fra slutningen af 90-aarene, at saavel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free