Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
151
konglomerater dækkede strækninger tilsammen omtrent 1140
kvadratkilometer.
Den aller største del af Indre og Ytre Sulen ligesom Losneø,
Skorpø og paa fastlandet Lihesten hører til Sulenøernes felt;
saavel paa den nordvestre som den sydøstre side dukker hist og
her skiferen ind under konglomeratet.
Det er rullestenene i konglomeratet ved Stensund, som Erich
Pontoppidan i sin «Norges naturlige Beskrivelse» har taget for
forsteninger. Til sin beskrivelse har han en tegning kaldet
«Fjeldet ved Stene-Sund», der viser en steil klippevæg gaaende
lige ned i havet, og paa klippevæggen vrimler der af ammoniter
og forskjellige andre forsteninger, der hører hjemme i yngre
formationer, og i havet vrimler der af sei, saaledes som de talrige
seiehaler i vandskorpen viser.
Beskrivelsen af fjeldet ved Stensund er saalydende;
«I Evindvig Sogn, 6 Miile Norden for Bergen, er et Sted,
kaldet Stene-Sund, hvor man seer Fieldet paa en halv
Fierdings-veys langt at fremvise de Petrefacta, som søges i Kunst-Kamre,
nemlig mange Slags saa kaldede Cornua Hammonis, store og smaa
Snegle, Muslinger, Orme, Insecter, og jeg veed ikke hvad, som
ey kunde kaldes Lusus Naturce, hvilket Ord synes i slige Ting
Lusas Poeticus, og er en fattig Udflugt for dem, som vil negte
det unegtelige. Alle disse Skabninger sidde der ligesom indæltede
i en Dey, og at Klippen var blød som Dey eller Dynd, da de først
bleve hængende deri, det kand ikke negtes af nogen fornuftig
Beskuere.
Jeg vil forbigaae mange mindre Exempler af samme Slags
saasom den saa kaldede St. Olufs Slange i Nordals Fiorden,
hvilken vel er fabuleux i Henseende til St. Oluf, som Munkene tillagde
det Mirakel, at han kastede den derhen, hvor den endnu sees,
men at den har hængt der siden Syndflodens Tid, har intet
utroeligt, uden det skulle være dens Storhed og Længde af mange
Favne.»
Denne Pontoppidans beskrivelse af fjeldet ved Stensund førte
i aaret 1822 den tyske geolog Naumann ud til Sulen for at
iagttage disse forsteninger, som tydede paa yngre og i Norge
tidligere ukjendte formationer. Naumann skriver:
«Med spændt forventning forlod jeg Evenvik for at seile til
Stensund i Indre Sulen. Udseendet paa fjeldene svarede
ingenlunde seet i afstand til mine forventninger; thi uhyre afrundede
fjeldklumper uden spor af vegetation saa ud som uldsække, den
ene taarnet op paa den anden, ganske som granitfjeldene pleier
at se ud ved det aabne hav. Dog nærmere og nærmere jagede
vinden os, og da vi endelig var naaet forbi Næsø ved den
sydligste klippe af Indre Sulen, saa jeg til min overraskelse, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
