- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
153

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

153

det, at konglomeratfjeldene, der er brudstykker af andre ødelagte
fjelde, er denne landstræknings høieste fjelde; disse fjelde har
evne til at staa ei alene som berørt med dristige former, men
undertiden med ludende vægge, hvilke ikke kan vedligeholdes
uden i bergarter af den aller fasteste konsistens.

Andre nærliggende bergmasser har før vistnok naaet op over
konglomeratfelterne, men de har ikke havt konglomeratets
modstandskraft mod forvitring, erosion o. s. v.; derfor er de i de
lange tidsrum efter konglomeratets dannelse gaaet tilgrunde, og
nu rager hine brudstykkebergarter i veiret høit over de
formationer, der har leveret materialet til dem.

De høie, dristige former med lodrette vægge, som hine fjelde
ofte antager, finder saaledes sin forklaring i bergartens fasthed.
Her er først og fremst Hornelens steile væg almindelig bekjendt.

Store Kvamshestens nøgne, lodrette væg bør ogsaa henregnes
til vort lands mærkværdige styrtninger; denne væg strækker sig
som en kraftig mur over skiferfeltet hen til Litle-Hesten, der
ender med en lignende, men ikke saa høi styrtning. En impossant
væg afslutter Sulenøernes felt mod øst i Lifjeld og Lihesten, hvor
der ligeledes er anledning til at sammenligne konglomeratets bratte
styrtning med det underliggende skiferfelts skraaning. Flere
andre bratte fjeldsider og impossante tinder som Gjegnet,
Bukke-nipen og flere kunde her nævnes og er før omtalte.

Igjennem Haastenens konglomeratfjeld er der skaaret en
trang dal omgivet af høie fjelde; denne trange dal fortsættes
som fjord paa en strækning af 3 kilometer i selve
konglomerat-feltet, og fjorden er paa denne strækning omgivet af høie vægge
og meget trang, idet den efter amtskartet kun har en bredde fra
2—400 meter. Men naar man har passeret gjennem den inderste
smale del af fjorden, som benævnes Osstrupen, og saasnart de
høie konglomeratfjelde med steile styrtninger afløses af de
underliggende skifere, da antager det hele landskab en mildere karakter,
og fjordens bredde tiltager samtidig til det flerdobbelte, idet
bredden straks vokser fra nogle hundrede meter, som angivet, op
til 1600 meter. Her i den inderste del af Høidalsfjorden skyldes
fjordens pludselige vekst i bredde den omstændighed, at de
eroderende kræfter fra en fast og vanskelig angribelig bergart er
kommet ind paa en formation, der langt lettere laa under for
skuringen.

De høieste fjelde i konglomeratfelterne ligger som regel i
den østligste del af felterne, saaledes at om vi tænker os et plan
lagt imellem de høieste toppe, saa vil dette danne et skraaplan
fra. øst mod vest eller maaske rettere fra østnordøst til
vestsydvest. I det nordligste felt er dette slaaende. Drages en linje
fra det østligste fjekl Gjegnet igjennem den nordlige del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free