Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
167
Paa grund af, at indsjøerne indtager hele dalens bredde, er
der som oftest ufremkommeligt eller meget vanskelig
fremkommeligt langs disse indsjøers sider, før vei bygges. Overhovedet
bliver som oftest omgivelsernes hele karakter pludselig forandret
ved den nedre ende af indsjøerne. Mellem disse og fjorden er
der forholdsvis tæt bebygget, med eng og agre paa den rigtignok
noget tørre jordbund; men siderne langs indsjøerne er hyppig
nøgne og fulde af ur, eller kun delvis bevoksede med træer.
De indsjøer, som disse bemærkninger gjælder, er da i Aardal
Aardalsvatn, der er spærret med en moræne med foran liggende
terrasser, Vasbygdvatn eller Aurlandsvatn, spærret af en 108 meter
høi moræne. Dels med terrasser, dels med moræner er spærret
Breimsvatn, Oldenvatn, Loenvatn, Strynsvatn og Hornindalsvatn,
saaledes som andetsteds nærmere omtalt.
Til disse indsjøers nedre ende har isbræerne under et afsnit
af istiden naaet og har her afsat blokke, sand, aur og ler foran
sin ende; men da havet i hin tid stod noget høiere, saa blev
disse løse masser bearbeidet af havet, saa at disse foran bræens
ende undertiden antog formen af terrasser. Samtidig har bræen
ved sin skuring paa underlaget efterhaanden fordybet det
underlag, hvorpaa den hvilede, saaledes at der fremkom bækkenformige
fordybninger.
Det synes da at være en lighed mellem de smaa indsjøer i
botnerne med de moræner, som ligger foran dem, og de store indsjøer
i fjorddalene, som er spærret med moræner og terrasser, og endelig
ligner disse de store fjorde med betydelige dyb i den indre del, aftagende
dyb ved mundingen, og de løse masser, der svarer til indsjøernes
moræner, ligger nu udenfor fjordmundingerne paa havets bund.
Stigning af landet. I de dale, som gaar ned til fjorden,
ligger der terrasser, og dernæst er der paa mange steder i fjordene
mere eller mindre tydelige strandlinjer, hvad enten nu disse
optræder som strandlinjer i fast fjeld, eller det er strandlinjer
fremkomne ved løse afleininger efter den gamle vandstandslinje.
Terrasser optræder mere eller mindre godt vedligeholdte i
alle fjorddalene, i alfald i næsten alle de større fjorddale.
Disse terrasser er de gamle ører: man ser ved de nuværende
elve, som Lærdalselven, Jostedalselven, at der ved udløbet danner
sig store ører, fjordbunden grundes ud, saa at skibene ikke kan
gaa helt ind til land, saaledes som de ellers kan paa de fleste
steder i fjordene.
Om man tænker sig, at hele landet steg, saa vilde disse
ører optræde som store flader, og de terrasser, som ligger i
fjorddalene, er ikke andet end saadanne gamle ører, mærker efter en
tidligere, høiere havstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
