Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1 185
Desuden har der gaaet sneskred paa Aarevik og Holmø i
Gloppen, begge steder i 1755.
Det viser sig, at visse aar udmærker sig ved talrige sneskred,
hvilket har sin grund i veirliget; vistnok er skredene værst i de
aar, da der lægger sig høi, løs sne paa et underlag af sne, der
er dækket med haard og glat skare.
Af fortegnelsen vil sees, at 1718 var et slemt skredaar,
ligesaa 1755 og 1868.
De gaarde, som er opgivne som udsatte for sneskred eller
stenskred, er nedenfor anførte.
I Lyster er Bringebøen og Kilen udsat for sneskred.
Veien Døsen—Skjolden i Lyster er paa enkelte steder ikke
ufarlig at passere ved vintertid. Opsynsmanden ved veianlægget
blev i 1899 ugen før paaske rammet af store isstykker med døden
til følge. Flere stabbestene sloges ned.
I Fortundalen har fjeldskred ofte anrettet ødelæggelser, og
ved gaarden Svensøi har skred forvandlet det bedste af
agerlandet til en ufrugtbar stenur.
Paa den søndre side af fjeldet Tufsen i Fortundalen, oppe
paa selve plateauet findes flere revner i fjeldet, hvilke gaar parallelt
med selve kammen eller styrtningen; enkelte er flere hundrede
fod lange, medens bredden neppe overstiger et par fod; de synes
at være dybe.
Den øverste styrtning af fjeldet er her i 300 meters høide
næsten lodret, ja paa sine steder overhængende; dette og de
omtalte revner gjør det ikke usandsynligt, at store klippemasser en
gang i tiden vil komme til at ramle ud.
I Aardal er Aspreim, Aarebru, Nundal udsat for sneskred.
Fra Aardalsvatn omtaler G. P. Blom i 1823 et skred, der var gaaet
for 2 aar siden, og som havde været temmelig stort. Den
modsatte strand af den, hvor skredet gik, var, efterat vandet atter
var kommet i ro, bestrøet med døde fiske, som laa igjen, efterat
vandet, som var gaaet over sine bredder, var strømmet tilbage.
Langs begge bredder af Lærdalsfjorden og omkring
Lærdals-øren gaar hyppig fjeld- eller stenskred og om vaaren betydelige
sneskred. Op i Lærdalen gaar ogsaa vinter og vaar fjeld- og
sneskred, men her sjeldnere.
I Lærdal er Kvigne udsat for sneskred.
Mellem præstegaarden og kirken i Lærdal ligger en lang
jordforhøining, fyldt med svære stene, der efter sagnet er komne
did ved et frygtelig skred for umindelige tider siden fra et
nærliggende fjeld. Man kalder denne jordforhøining Thinghaugen.
I en beskrivelse af en reise fra Kristiania til Bergen (anonym
H. Konow) heder det:
I denne dal synes kun de vilde naturelementer at føre scep-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
