Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1 187
et skred havde i Nereimsdalen, hvor skred hører til dagens orden,
aldeles knust og splintret de tykke furumaster til en bro over
Nereimselven, skjønt denne laa i en ret vinkel et godt stykke paa
siden af skredets løb; men da luftkolonnen ei kunde faa rum i
den smale dal og ei faa bugt med de lige for liggende fjelde,
skaffede den sig udgang til siderne, og skjønt kraften
sandsynligvis deltes, dog med denne styrke.
I Leikanger er Haaum i Hatleli, Trætteberg og Flete i Fresvik
udsat for skred.
I aaret 1847 gik et større jordskred i Fresvikdalen, hvilket
dræbte 3 mennesker og ødelagde 2 gaarde samt beskadigede de
nærliggende.
I Balestrand er følgende gaarde særdeles udsatte for stenskred
og sneskred:
Eiken, Mæl, Langeteig, Mæland, Nauteskreen, Distad og Rødsæter;
forøvrigt er der flere andre gaarde, der er mere eller mindre
udsatte for skred.
Sneskred er i det hele meget almindelige i Balestrand. Saavel
fra Jostefonn som fra Gotophesten gaar hver vaar sneskred ned
mod Skadevatn.
. Skredet fra Jostefonn har imidlertid et noget vestligere løb
end det fra Gotopfjeldet, og løsner nu dette først om vaaren,
saa danner snemassen en dæmning for tjernets udløb, og vandet
stiger.
Naar nu skredet fra Jostefonn kommer, fylder dette tjernet,
der pludselig gaar over sine bredder, bryder den dæmning, som
det første skred har dannet, og vand, is og sne danner nu en
mægtig strøm, der vokser paa sin fart udover den nedenfor
liggende isbræ og raser ned gjennem dalen, foraarsagende stor
ødelæggelse.
Naar skredet fra Gotopfjeldet ei er for stort og adkomsten
didop mulig, gjennemgraver Vetlefjorddalens beboere dæmningen,
forinden katastrofen indtræffer; men dette arbeide er forbundet
med store besværligheder.
Ogsaa andre steder anretter sneskred hvert aar større og
mindre ødelæggelser. Mest udsat i saa henseende ligger gaardene
Dalen ved Sværefjorden, Eiken ved Vetlefjordens botn, Teigene og
Raubotn paa Fjærlandsfjordens vestside og Skitviken paa dens
østside. Bygningerne paa Skitviken er i mands minde tre gange
blevne bortrevne af sneen.
Ned ad Svalugna dal gaar somme aar saa mægtige sneskred,
at Fjærlandsfjorden fyldes med sne lige over til Hamsnes, og
man har kunnet benytte skredet som bro over fjorden.
I vinteren 1868—69 gik et skred ned store Eikedalen og
bortrev huse paa Eiken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
