Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A A K STI DEK N E OG VEIRLIGET.
198
-f 37, Førde -f- 37, Eid -f 36, Gloppen -f 36, Kirkebø 36,
Jølster -f 35, Balestrand -f 34, Vik -f 34, Breim -f 34,
Hornin-dalen -(- 34, Leikanger -f- 33, Indviken -)- 33, Stryn -(- 33,
Sogndal -f 32, Aurland -f 31, Hafslo -f 31, Jostedalen + 31,
Lyster -f 30, Lærdal + 30, Aardal -f 29, Borgund -f 29.
Misvisningen blev i aaret 1885 for kyststrækningen
Sogne-sjøen til Stad antaget at være l?1/*0 vestlig og fra Stad til
Aale-sund 16 V-t0 vestlig. Den aarlige aftagen er 9 a 10 minuter.
1894 var misvisningen efter iagttagelserne: Sulen 16° 13’, Værø
15°53’, Kinn 16°8’, Moldøen 15°39’, Sandø og Voksø 16°11’.
Veirliget. Der er en overmaade stor forskjel paa veirliget i
de forskjellige dele af Nordre Bergenhus amt; ikke saaledes, at
den aarlige middeltemperatur er synderlig forskjellig i de dele
af amtet, som ligger i ringe høide over havet. Men temperaturen
er temmelig ulige fordelt paa aarstiderne, og især er regnhøiden
forskjellig, fra ganske overordentlig høi til liden. Derhos er
vindenes styrke og deres retning overmaade forskjellig. Nogle
steder blæser det til stadighed, medens det andre steder er lunt
og stille som regel.
Medens de ud mod havet liggende dele af amtet har et
meget fugtigt og surt veirlig, saa kan de indre fjordbygder glæde
sig ved et mildt klima, særlig skikket for dyrkning af frugt.
Det er her modsætningen mellem havklima og fjordklima,
som gjør sig gjældende, men særlig kommer til den
indflydelse, som de store bræer, særlig Jostedalsbræen, udøver paa
regnhøiden, idet vanddampene fra havet fortætter sig i mængde
paa og foran bræen, saa at der paa østsiden af samme kommer
forholdsvis tør luft og mindre nedbør.
I Nordfjord er veiret om vinteren ofte uroligt. En og anden
gang kan der falde sne, saa det bliver nogenlunde slædeføre.
Saa følger ofte igjen slud og regn, der nede ved sjøen og længst
nede i dalene ødelægger slædeføret, saa man ugevis har maattet
benytte vogn. Ofte er det kun faa dage ordentlig vinterkulde.
I midten af marts kan det silregne i flere døgn, saa der bliver
bar mark flere hundrede fod opefter fjeldene. Saa kan der komme
lidt sne igjen; og saa atter øsende regn og atter bar mark og
endelig ogsaa roligt veir og sol og søndenvind.
Veirliget kan paa den ene side af Stadland være meget
forskjelligt fra veirliget paa den anden side; undertiden er der
nordenfor Stad taage og maadelig varme, paa samme tid som
man söndenfor har klart veir og stegende hede, og söndenfor
undertiden søndenvind og regn, medens man paa den anden side
har nordenvind og klart veir.
13 — Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
