Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A AKSTIDERNE OG VEIRLIGET.
227
n. nø. 0. sø. s. sv. v. nv. Sum.
Marts..... 0.2 0.0 0.0 0.2 0.6 0.1 0.0 0.3 1.4
April..... 0.2 0.0 0.0 0.1 0.2 0.1 0.0 0.1 0.7
Mai............0.1 0.0 0.0 0.0 0.1 0.0 0.0 0.1 0.3
Juni..........0.2 0.0 0.0 0.0 0.2 0.0 0.0 0.1 0.5
Juli............0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.1 0.0 0.1 0.3
August..........0.0 0.0 0.0 0.1 0.2 0.0 0.0 0.1 0.4
September. ... 0.1 0.0 0.0 0.1 0.1 0.2 0.0 0.1 0.6
Oktober .... 0.1 0.0 0.0 0.2 0.7 0.2 0.1 0.2 1.5
November. ... 0.2 0.0 0.1 0.3 1.0 0.2 0.0 0.2 2.0
December .... 0.3 0.0 0.1 0.1 1.1 0.1 0.1 0.5 2.3
Aaret..... 1.8 0.0 0.3 1.7 6.9 1.3 0.2 2.4 14.6
Havgula eller havgul kaldes vind fra havet, særlig den vind,
som blæser ind af fjordene om eftermiddagen i varmt veir.
«Den egentlige Sommers Havgule,» skriver H. Arentz, «pleier
gemeenlig fra Sommermaalstid eller fra April til September
Maaned, naar ellers Luften er i sig selv klar og stille, at blæse
indi-gjennem Fjordene, helst om Eftermiddagen, og ophører om Aftenen
og Natten over; hvilken, naar den er vedvarende, kan ansees
som et Slags ordentlig Passatvind, indtil at Luften igjen forandrer
sig til ustadigt Veirligt, som mestendeels skeer, naar den begynder
at vedvare Natten igjennem, da den faaer Navn af Havgjørgir.»
(Havgyrja kaldes efter Aasen langvarig vind fra havet, med
indtrækkende taage og fugtighed). «Det mærkeligste ved den er, at
enten Vinden er Norden eller Sønden, falder den dog til den
Tid lige indigjennem vore Fjorde med jevn Blæst og uden
betydelige Kastevinde, som ellers lige Norden- og Søndenvind
inde i Fjordene altid føre med sig; men jo længere den kommer
ind, des stærkere pleier den oftest at blivé, helst om Aftenen
imod at den skal stilles, hvilket vore Bønder formene at
foraarsages af Løvet, og kalde den derfor Lauvvind i saa Fald; skjønt
den rette Aarsag er vel, at den indknibes imellem Fjordens
Bjergsider.» (Lauvvind kaldes efter Aasen i Sogn og Søndfjord en
luftning, svag vind, som rører løvet.)
«Og til denne Sommer-Havgule svarer Østenvinden om
Vinteren, der og i bestandig godt og klart Veirligt ligesom en Slags
Passat blæser lige ud igjennem Fjordene fra det indre med Snee
bedækkede Landfjelde; men med den Forskjel, at, ligesom
Havgulen blæser om Dagen, og giver Stille om Natten, saa regjerer
denne Landgule, om jeg saa maa kalde den, fornemmelig om
Natten, og er gjerne stille midt paa Dagen, naar Solen er højest
over Horizonten.»
Om vind, som vender sig efter solens gang, bruges i Sønd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
